Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
jeg forlade mine Forleninger og Ejendomme? Bedre er det at falde paa sit Gods,
end at flygte fra sin Odel. Siger Kongen, at Sveinke ikke flyr saa langt som et
Pileskud». «Heri», sagde Kolbein, «kunne vi ej være enige med dig; det er bedre
at vise sin Højagtelse for den bedste Høvding ved Lydighed, end at lade det gaa
til Yderligheder; en brav Mand har det godt, hvor han saa lever; du, som har
kunnet opretholde din Værdighed mod en saadan Høvding som Kongen, vil blive æret
hos de mægtigste Mænd. Hør nu ogsaa vor Bøn, og viis at du sætter Priis paa vort
lange Fostbroderskab og inderlige Venskab ved at agte vore Ord og lytte til vort
Forslag. Vi, der ere Venner af begge Parter, tilbyde os troligen at forestaa og
bevogte dine Ejendomme; kommer du tilbage, som vi vente, skal du aldrig betale
Skat, hvis du ikke vil; og vi skulle gjerne sætte Liv og Gods paa Spil for at bringe
Kongen til at gaa ind herpaa. Men viis nu heller ikke du vort Forslag bort, og
bring ikke gode Mænd i Forlegenhed og Fare». Sveinke taug stille en Stund, og
sagde derpaa: «I have taget denne Sag paa en højst forstandig Maade. Vistnok
har jeg en Mistanke om, at I ikke have forebragt mig Kongens Ord ganske som de
kom fra hans Mund, men formildet dem en god Deel; dog skal jeg for den Velviljes
Skyld, som I vise mig, føje mig efter eders Forslag. Jeg skal forlade Landet og
være borte en Vinter, forudsat at jeg beholder mine Ejendomme i Fred. I kunne
dog sige Kongen, at jeg gjør dette ikke for hans, men for eders Skyld, da jeg
finder at I ere mine sande Venner». Ligesom Udsendingerne tidligere havde
formildet Kongens Ord, da de skulde overbringe dem til Sveinke, saaledes overbragte
de nu heller ikke dennes Tilbud til Kongen ganske uforandret. De sagde at Sveinke
fremdeles var villig til at overlade Alt til Kongens Dom, og at han tilbød sig at
være borte i tre Vintre, efter hvilke han med Kongens Samtykke skulde kunne
komme tilbage. De bade Kongen indstændigt for sin egen Hæders Skyld at
modtage dette Tilbud, og lovede at indestaa for, at han aldrig skulde vende
tilbage uden med Kongens gode Vilje. Efter nogen Betænkning erklærede
Kongen sig villig hertil, og roste dem meget for den ufortrødne Iver og
Vel-sindethed, de lagde for Dagen. De ønskede ogsaa Kongen til Lykke med hans
Forsonlighed, vendte tilbage til Sveinke, og ytrede deres Glæde over at der nu var
sikker Udsigt til Forlig. «Kongen», sagde de, «ønskede gjerne at Tiden for din
Fraværelse skulde udstrækkes til tre Vintre, men vi vide jo nok, at han inden den
Tid indseer, at han ej kan undvære dig i Landet, derfor bør du ikke betænke
dig paa at antage dette Vilkaar». «Det bliver da vel bedst», sagde Sveinke, «at
jeg ikke forvolder Kongen nogen Ærgrelse ved at forblive her; tager altsaa efter
Aftale mit Gods i eders Varetægt!» Derpaa vendte han om med sin Skare, og
gik op til Gaarden, men forlod den strax og satte over Elven til Gautland med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
