Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
var død i Aaret 1095, opstod der voldsomme Fejder mellem hans Sønner.
Lagmand, den ældste, og som allerede havde regjeret i sin Faders Levetid, antog
Kongenavn som hans retmæssige Efterfølger, men den anden Søn, Harald, gjorde
ligeledes Fordring paa Kongedømmet, og paaførte Broderen Krig1. Det lykkedes
omsider Lagmand at fange ham, og han var grum nok til at lade ham blinde og
gilde. Men det varede ikke længe førend han angrede sin Grusomhed, og da just
i denne Tid det første Opraab lød til hele den okcidentalske Christenhed om at
tage Korset og drage til det hellige Land for at udrive det af de Vantroendes
Hænder, troede Lagmand ikke bedre at kunne faa lettet den tunge Byrde af sin
Samvittighed, end ved at forlade sit Rige og slutte sig til Korsfarernes Flok. Men
han døde paa Vejen2, og ved Efterretningen herom sendte de fornemste Mænd
paa Øen Man Bud ikke til Kong Magnus, men til den irske Konge Muirkertach,
med Bøn om at han vilde udnævne en Mand af den irske Konge-Æt, som kunde
føre Kongenavn og udøve den kongelige Myndighed, saa længe Olaf, Gudrøds
Søn, endnu var mindreaarig. Muirkertach, heder det, føjede dem hjertens gjerne,
og sendte dem en Mand ved Navn Donald, Søn af Tadg3, idet han paalagde ham
at vise sig mild og maadeholdende. Da det nu andensteds udtrykkeligt siges at
Muirkertach brød det Forlig, han havde sluttet med Magnus, er det tydeligt nok
at Bruddet netop har bestaaet deri, at han, fristet ved Manboernes Henvendelse
til ham, opførte sig som om han var Lensherre over Man og Syderøerne4. At de
henvendte sig til ham og ikke til Magnus, kom rimeligviis deraf, at de troede
bedre at kunne raade sig selv under den ikke synderlig mægtige Muirkertach,
end under den kraftige Magnus’s Herredømme. Men de bleve snart kede af det
irske Regimente. Donald regjerede som en sand Tyran, og tillod sig de forfær-
1 Det er ovenfor nævnt, hvorledes den manske Krønike omtaler Lagmands Regjeringstid af 7 Aar,
som om denne skulde regnes fra Gudrøds Død, men at de derimod bør regnes fra den Tid, da Gudrød
satte Lagmand til Statholder over Norderøerne eller paa en vis Maade tog ham til Medregent. Fejden
mellem ham og Harald kan altsaa neppe have været saa langvarig, som Krøniken siger (multo tempore)
eller og er den begyndt i Gudrøds Levetid.
2 Da det, som man af det følgende vil see, nødvendig maa antages, at man paa Man allerede før
Udgangen af 1096 havde Efterretning om Lagmands Død, maa han have været af dem, der toge Korset
strax efter Kirkemødet Clermont, og drog afsted med Peter Eremitrts i Marts s. A. Sandsynligviis er
Lagmand død tidligt, førend man endnu havde naaet Constantinopel.
3 Han kaldes i den manske Krønike Dompnaldus filius Tadc. Da Muirkertachs Fader Tirdelvagh
var en Søn af Tadg, Brian Boroimhes Søn, have enkelte antaget at denne Donald var en Broder af
Tirdelvagh, og en Farbroder af Muirkertach. Men dette er ej sandsynligt, da han i saa Fald vilde blive alt
for gammel; Tadg blev nemlig myrdet 1023, og hvis han efterlod nogen Søn, maatte han være fød før
dette Aar. Men sandsynligviis har han været et yngre Medlem af Brians-Ætten, der allerede da efter den
berømte Stamfader synes at have været kaldet Hy-Brian, og dens Medlemmer at have været betegnede
med Tilnavnet «O’Brian». Derfor kaldes ogsaa Muirkertach selv i den manske Krønike Murecardus O’Brian.
4 Se ovenfor S. 431.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
