Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UROLIGHEDER PAA SYDERØERNE
457
deligste Grusomheder, saa at endelig alle Høvdinger rundt om paa Øerne forbandt
sig imod ham, gjorde Opstand, og fordreve ham, saa at han maatte flygte
tilbage til Irland. Kong Magnus, der imidlertid maa have faaet Nys om alt dette,
sendte nu — der siges ej hvor vidt det skede ifølge Øboernes Opfordring eller efter
at Donald var fordreven1 — en vis Ingemund som Underkonge over Øerne. Da
Ingemund var landet paa Øen Ljodhuus (Lewis), stevnede han strax Thing, og
lod Høvdingerne tilsige at indfinde sig for at tage ham til Konge. Men i
Mellemtiden, inden Thinget samledes, opførte han og hans Mænd sig saa skammeligt,
idet de ranede Indbyggernes Gods og tillode sig alle Slags Udsvævelser, at
Høvdingerne, da de kom sammen, i Stedet for at tage ham til Konge, omringede det
Huus, hvori han var, og brændte ham inde med hele hans Følge2. Derpaa
udbrød der voldsomme Stridigheder mellem Høvdingerne indbyrdes. Saavel for at
standse disse, som for at træffe kraftige Forholdsregler til varigt at befæste Norges
Herredømme over Øerne, og indjage Irekongen Skræk, synes Magnus’s
Nærværelse ved Skotlands og Irlands Kyster at have været paatrængende nødvendig.
Det var desuden ogsaa paa høj Tid for ham at bringe Orknøernes Jarler tilbage
til deres gamle Lydighedsforhold under den norske Konge. Hans ærgjerrige Sind
skal ikke være blevet staaende herved, men han skal endog have beskjeftiget
sig med Planer til at erhverve Herredømmet baade over Irland og Skotland, og
derpaa at angribe England. Lejligheden til at erhverve Herredømmet over Skot-
1 I den manske Krønike siges der, at Donald herskede i tre Aar. Hvis Antallet af Aar ej er sat for
højt, maa herved sigtes til at hans Regjering har strakt sig gjennem tre Aarstal, nemlig Slutningen af
1096, hele 1097 og Begyndelsen af 1098. Da der nu slet ikke siges, at Ingemund ankom efter at Donald
var fordreven; ja da endog Donalds Ankomst henføres til 1075 og Ingemunds til 1077 (om de 20 eller
21 Aar, som Krøniken her kommer til kort, er ovenfor talt) altsaa kun to Aar efter, uagtet det paa
første Sted heder at Donald herskede i tre Aar, maa man endogsaa ansee det vist, at Krønikens Forfatter
har tænkt sig Ingemunds Ankomst, førend endnu Donald ganske var fordreven, eller omtrent samtidig
dermed. Da det næste Aar, som angives, 1098, er rigtigt, og saaledes et nyt System for Tidsangivelsen
her begynder, kan man ej med Bestemthed paastaa, at Krønikens Nedskriver henfører Ingemunds
Afsendelse til et andet Aar, end Magnus’s Afrejse. Da det, som man nedenfor vil see, er temmelig vist, at
Magnus ankom til Syderøerne omtrent i Juli 1098, var der rundelig Tid for ham til, endnu om Vaaren
samme Aar, at sende Ingemund afsted og erfare hans Endeligt. Vi have seet, at Lagmands Død, der
i den manske Krønike henføres til 1075, nødvendigviis maa skydes hen til 1096; da nu Krøniken lader
Ingemund komme i 1077, maa dette følgelig forandres til 1098. Da det imidlertid er sandsynligt, at
Magnus uden nogen særskilt Opfordring fra Manboerne, alene ved at erfare Muirkertachs Anmasselse, Donalds
Grusomheder, og Anarkiet paa Øerne, har besluttet at sende Ingemund, kan denne Afsendelse ret vel
have fundet Sted i 1097, og Donald senere være fordreven.
3 Den manske Krønike. Det er ellers besynderligt, at vore Sagaer intet nævne om denne Ingemund,
der dog maa have hørt til en meget fornem Æt; ja Navnet Ingemund forekommer ikke engang blandt de
Mænd, der paa denne Tid, eller under de næst foregaaende Konger, omtales i Sagaerne. Kunde man blot
paavise en Æt, hvori dette Navn tidligere forekom, da vilde det paa Grund af Opkaldelses-Skikken være
sandsynligt, at han var et Medlem deraf, og vi vilde saaledes nogenlunde kunne paavise hans
Slægtskabsforhold, men selv dette er nu ganske umuligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
