- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
461

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MAGNUS TILTRÆDER SIT ANDET VESTERHAVSTOG 461

Vidkunn Jonssøn, Sigurd Ranessøn fra Steig paa Haalogaland, hans Broder Ulf
Ranessøn, Serk i Sogn, Dag Eilifssøn, Skofte i Giske og hans Sønner Agmund,
Finn og Thord; Eyvind Alboge, Kongens Stallar; Kale Sæbjørnssøn af Agder og
hans Søn Kol. At Haakon Paalssøn ledsagede Kongen, faldt af sig selv. Gisl
Ulugessøn blev ogsaa med, foruden mange andre anseede Mænd, blandt dem,
som der fortælles, hiin Magnus, Søn af Harald Godwinessøn, der allerede kort
efter Harald Haardraades Død var kommen til Norge1. Magnus medtog ligeledes
sin aatteaarige Søn Sigurd, for, som vi nedenfor ville see, at udnævne ham til
Konge over de Landskaber, han paa dette Tog vilde komme til at underkaste
sig. At han dertil valgte Sigurd, og ikke sin ældste Søn, Eystein, kom maaskee
alene deraf, at han havde bestemt denne til sin Efterfølger i Norge selv; men
hvis det forholder sig, som en enkelt Forfatter angiver2, at Sigurds Moder var
et fornemt engelsk Fruentimmer, kunde ogsaa denne Omstændighed have ledet
Magnus’s Valg, da det nemlig maatte ansees heldigt at den norske Underkonge
i disse Egne havde mægtige Familieforbindelser i England. Magnus’s Flaade
skal have bestaaet af 160 Skibe, af hvilke de 60 sandsynligviis vare udrustede
af ham selv og Lendermændene, de øvrige derimod Ledingsskibe. Da man kan
antage, at ethvert af hine, nu som ellers, havde en Besætning af mindst 120 Mand,
og mange af dem langt flere, kan man med Sikkerhed regne, at denne, den egentlig
faste og paalidelige Deel af Hæren, udgjorde hen ved 8000 Mand; den anden Deel,
eller Ledingshæren, der kun i en kort Tid, halvanden Maaned, var forpligtet til
at gjøre Tjeneste, og heller ikke kan have bestaaet af øvede Folk, udgjorde
rimeligviis henimod 6000 Mand; man kan vel saaledes antage, at Magnus’s Styrke ved
Udfarten fra Norge beløb sig til omkring 14 000 Mand3.

med det tilsvarende i Orkneyinga Saga, hvorfra det er taget, vil man ogsaa finde at der her ikke tales det
allermindste om «Sommeren efter». Disse Ord maa saaledes være vilkaarligt indskudte. Men derved faar
Saga-Nedskriveren en god Lejlighed til at bestemme Tiden for Gisl Illugessøns Æventyr, hvilket han
indskyder efter hiint fra Orkneyinga Saga tagne Stykke, og førend Togets Begyndelse omtales.

1 Magnus Barfods Saga Cap. 20, 23; Orkneyinga Saga S. 108. Villjam af Malmsbury III. 260.

e Ordrik, hos Duchéne S. 767. Han siger nemlig, at Magnus i sit lovlige Egteskab havde Sønnerne
Eystein og Olaf, men at hans tredie Søn var Sigurd, fød af en engelsk fangen Kvinde af høj Byrd, og
opfostret af Turer Ingheriæ filius, der havde opfostret Magnus selv. Men da nu vore Sagaer, som dog her maa
staa meest til Troende, ere enige om at kalde Eystein den ældste Søn, fød af en ringe Kvinde, Sigurd den
anden, et Aar yngre, fød af en vis Thora, og Olaf den tredie, langt yngre, fød af Sigrid Saxedatter i Vik,
synes det næsten som om Ordrik her maa have taget fejl, især da det endog er vanskeligt at forstaa hvorledes
det kan være gaaet til, at en fornem engelsk Dame omkring 1089, under Olafs fredelige Regjering, skulde
kunne været bleven bragt fangen til Norge. Langt sandsynligere er det, at Ordrik har forvexlet Magnus
Olafssøn med hans Farbroder Magnus Haraldsson, og Sigurd med dennes Søn Haakon, saa vel som at hiin
Turer Ingheriæ filius er Steigar-Thore, Isrids Søn, der fostrede Haakon, og muligt ja højst rimeligviis,
ogsaa har staaet i et Slags Foster-Forhold til hans Fader Magnus, hos hvem han blev hjemme, da Harald
og Olaf rejste til England.

8 Ordrik 1. c. angiver Magnus’s Flaade til 60 Skibe, den manske Krønike derimod til 160. Da vi nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free