- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
460

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

460

MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)

passende det var for en stor Høvding som han at opbyde Leding, herje i
Vesterhavet og ganske at underkaste sig dets Øer, ligesom Harald Haarfagre fordum;
naar Kongen da, sagde han, havde befæstet sit Herredømme over Syderøerne,
kunde han bekvemt herje paa Irland og Skotland, og naar han da tillige havde
erobret disse vestlige Lande, var det en let Sag at bekrige England og hevne sin
Farfader Harald Sigurdssøns Fald. Disse Ord faldt ypperligt i Kongens Øre;
han bifaldt og roste dem særdeles. Haakon havde imidlertid ingen Aarsag til
at glæde sig over den Iver, hvormed Kongen lyttede til hans Ord, thi denne
erklærede ham reent ud, at han uden nogen Undtagelse eller Persons Anseelse
vilde gjøre Fordring paa alle de Besiddelser der vester, hvortil han var berettiget,
saaledes ogsaa paa Orknøerne. Da Haakon hørte dette, blev han ilde tilmode,
og afholdt sig ganske fra yderligere Opfordringer1. Men enhver yderligere
Opfordring var nu overflødig2. Kongen selv var fast besluttet paa at gjøre Toget,
udbød Leding over hele Riget, og lod bekjendtgjøre for Almuen, at han med
den Hær og Flaade, som nu samledes, vilde drage vestover Havet; hvad han
der nærmere agtede at foretage, vilde komme an paa Omstændighederne. Folket
var vistnok lidet tilfreds med en Udrustning i saa stor Maalestok, der ikke
engang sigtede til Landets Forsvar, men det lader dog ikke til, at nogen vægrede
sig ved at adlyde Opbudet. Det vilde vel heller ikke have nyttet stort, da mange
Lendermænd fra alle Kanter af Riget fulgte med, og i det mindste da viste den
største Iver i dette Foretagende3. Blandt disse Lendermænd nævnes udtrykkeligt

1 Orkneyinga Saga S. 100—106. Et Stykke heraf er indtaget i Magnus Barfods Saga Cap. 14.

2 Den manske Krønike angiver følgende, aabenbart aldeles urigtige Beretning om Aarsagen til
Magnus’s Tog: «Magnus vilde undersøge, om St. Olafs Liig virkelig var uforraadnet, og befalede derfor at
man skulde aabne hans Skriin. Biskoppen og Gejstligheden modsatte sig det, men Magnus lod det skee
med Magt, og overbeviste sig om at Liget endnu var ganske friskt. Men da han havde seet og berørt
det, paakom der ham en saadan Bæven, at han iilsomt gik bort, og den følgende Nat aabenbarede St.

Olaf sig for ham i Drømme, med disse Ord: vælg eet af to, at du enten inden 30 Dage mister Liv og Rige,
eller forlader Norge for aldrig tiere at gjensee det. Da Kongen vaagnede, sammenkaldte han forfærdet

sine Raadgivere for at høre deres Mening, og de raadede ham til, snarest muligt at forlade Norge. Han

gav da Befaling til at udruste Flaaden». Da vi nu vide, at Olafs Skriin ikke blev aabnet i 200 Aar efter

Harald Haardraades Besøg 1066 (se ovenfor S. 292) skulde man næsten formode at det er en legendarisk
Beretning om dette Besøg selv, der har foresvævet Nedskriveren af den manske Krønike, og at han har

forvexlet Magnus med hans Farfader Harald.

8 I Magnus Barfods Saga Cap. 14 staar der, at Magnus lod Opbudet udgaa Aaret forud, førend
Udrustningen skulde skee, saaledes at «Ledingen skulde være ude Sommeren efter». Da nu Magnus’s Tog
skede om Sommeren 1098, skulde Opbudet saaledes have skeet i 1097. Dette er dog mindre sandsynligt,
naar man tager i Betragtning, at Beretningen om Ingemunds Drab, der dog nærmest maa have fremskyndet
Magnus’s Tog, ej kan være kommen til Norge førend om Vaaren 1098. Det var heller ikke nu mere
nødvendigt end før, at lade Opbudet udgaa saa lang Tid i Forvejen. Ikke engang til Harald
Haardraades store Englandstog (se ovenfor S. 288) eller til Olaf Tryggvessøns Vendlandstog (se ovenfor
B. III. S. 345) skede Opbudet førend samme Vaar. Og naar man sammenligner Stedet i Magnus Barfods Saga

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free