Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYDERØERNE HERJES. BEFÆSTNINGER PAA MAN
463
havde udtalt sin Misnøje med Kong Muirkertachs Færd og hævet Forbindelsen
med hans Datter, saa maa det dog i det mindste nu have skeet. Vist er det, at
han herjede paa begge Sider af Sundet, baade den irske og den skotske, men han
fandt Irlands Kyster saa vel forsvarede, at han for det første intet kunde udrette
der1. Der omtales endog, at tre norske Skibe bleve tagne af Ulsterboerne, og
Besætningen, over 120 Mand, dræbte2. Sandsynligviis var nu Ledingsfolkets
Tjenestetid ude, og Kongens Troppestyrke saaledes betydelig aftagen. Uden at
foretage sig videre mod Irland, drog han derfor lige til Man, hvor de indbyrdes
fiendtlige Partier just havde leveret hinanden et blodigt Slag ved Sandvad, i
hvilket begge Anførerne, Jarlerne Ottar og Macmaras, faldt, og med dem en saa
stor Mængde Folk, at Øen næsten skal være bleven blottet for Indbyggere3. Det
maa derfor have været en let Sag for Magnus at underkaste sig den. Landende
ved Holm Peel eller St. Patriks-Ø, besaa han Valpladsen, hvor mange af de Faldne
endnu laa ubegravne. Han fandt, heder det i den Manske Krønike, saadant Behag
i den smukke 0, at han besluttede at bo der, og opførte Borge, som endnu paa
den Tid, Krøniken nedskreves, benævntes efter ham, og hvortil Indbyggerne af
det lige overfor liggende Galloway i Skotland maatte levere Tømmer. At han
skulde have valgt Øen til sit eget fremtidige Opholdssted, er baade i sig selv
lidet rimeligt, og stemmer heller ikke med hvad der sidenefter skede; men
derimod er det ej alene højst sandsynligt, men maa endog, ifølge andre Forfatteres
udtrykkelige Vidnesbyrd, betragtes som ganske vist, at han bestemte Øen til
sin Søn Sigurds og de vordende Underkongers Hovedsæde, og i det Øjemed
opførte endeel Kasteller, hvori han lagde norsk Besætning4. Den næsten samtidige
engelsk-nordmanniske Forfatter Ordrik fortæller, at Magnus fik Folk til at
nedsætte sig paa den folketomme 0 og skaffede dem Huse og andre Fornødenheder;
her sigtes aabenbart til hiin Opførelse af Befæstninger med norsk Besætning; thi
om Øen selv ved hiint store Slag end havde lidt et nok saa stort Folketab, kan den
dog ej være bleven aldeles blottet for Indbyggere. Imidlertid er det ikke
usandsynligt, at flere af Magnus’s menige Krigsfolk, lokkede ved Øens Frugtbarhed
1 Ordrik 1. c. At Magnus herjede paa Irland, siges udtrykkeligt saavel i Morkinskinna og Fagrskinna
som i de øvrige vidtløftige Kongesagaer og hos Snorre.
* Ulster-Annalerne. Disse Skibe vare rimeligviis Ledingsskibe.
8 Den Manske Krønike. Det er, som strax nedenfor vil sees, Ordrik, der, tagende Munden alt for fuld,
omtaler Øen som aldeles blottet for Indbyggere.
4 Dette siges udtrykkeligt i de vælske Krøniker, der gjengives saaledes hos Caradoc af Lhancarvan:
«Magnus byggede paa Øen Man, som han havde erobret, trende Borge, og sendte derefter Bud til Irland
for at faa Kong Murkarts anden Datter til Hustru for sin Søn; da dette var opnaaet, udnævnte han ham til
Konge i Man». Dette gjelder vel kun Magnus’s sidste Tog; men man erfarer dog, som det strax vil sees,
af Ordrik, at Magnus’s Bestræbelser for at sikre Besiddelsen af Man omfattede en længere Tidsperiode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
