Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
sig Herredømmet over Anglesey, og at Anglesey-Sund baade før og efter denne
Tid nævnes som Norges Riges yderste Grændse mod Vesten1. Ligeledes see vi at
Kongen i det mindste senere maa have gjort sig til af det heldige Skud, der fældte
Hugo, da Skaldene Bjørn Krephendte og Thorkell Hamarskald, der digtede Draaper
om ham, uden dog, som det synes, at have været med paa dette Tog, ligefrem
give ham Æren for hiint Skud, medens derimod Gisl, som selv bevidner at han
var med, tillægger Kongen det Skud, der rammede Hugos Næseskjerm2. Den
egentlige Fordeel af denne Kamp havde kun Vælerne, som nu i lang Tid forsvarede
Anglesey mod Nordmannerne, og derfor ogsaa, hvis man kan fæste Lid til den
Manske Krønikes Udsagn, viste deres Erkjendtlighed ved at skjenke Magnus store
Gaver. Det er heller ikke usandsynligt, at Griffith, som nu kom tilbage til Øen,
har erkjendt ham for dens Herre, især da han derved havde en Grund mere til
at bortvise Englændernes Fordringer. Men om Anerkj endelsen end fandt Sted,
skaffede den dog Magnus kun en saa godt som tom Titel, thi vi finde hverken
at han eller nogen af hans Efterfølgere i Virkeligheden havde noget at sige over
Øen, med mindre det skulde være, at han paa sit sidste Tog til Irland fandt en
venskabelig Modtagelse der, og fik hugge saa meget Tømmer, han behøvede;
men dette, tillægges der udtrykkeligt, skede med Griffiths Tilladelse3. Derimod
havde Magnus i Slaget mistet mange dygtige Mænd, der vare faldne, og en stor
Mængde vare saarede. Blandt de Faldne nævnes Lendermanden Sigurd Sneis fra
Agder, en Frænde af Kale Sæbjørnssøn, der selv blev haardt saaret. (Juli eller
August 1098)4.
Da der nu for det første ikke var mere at udrette paa denne Kant, vendte
1 Saavel vore Sagaer, som den manske Krønike sige udtrykkeligt, at Magnus underkastede sig Øen.
Hrokkinskinna, Hryggjarstykke og Snorre have her ogsaa det Tillæg: «saaledes som de tidligere Konger
over Norge havde tilegnet sig Herredømmet længst mod Syd». Det er allerede ovenfor (S. 4) viist, hvorledes
den legendariske St. Olafs Saga Cap. 40 nævner Naanes, Glaumstein, Eidaskog og Anglesey-Sund som de
yderste Grændser for Olafs Rige; dog er det allerede der nævnt, at Angivelsen maaskee kun sigter til
Forholdene paa Magnus Barfods Tid, hvilket er saa meget sandsynligere, som Glomsteen nævnes, og dette
Sted ligger i Halland, hvor Magnus just nylig havde herjet. Hiint Tillæg er derfor maaskee kun at betragte
som en Anachronisme. De fleste Sagaer tilføje, skjønt aabenbar urigtigt, at Anglesey er Trediedelen af hele
Bretland.
2 Magnus Barfods Saga Cap. 22. -Ägrip Cap. 43 lader den anden Skytte, efter Nogles Sigende, give
Kongen Æren for Skuddet.
8 Dette siges dog kun i de væliske Krøniker, Caradoc S. 123.
4 Magnus Barfods Saga Cap. 22. Snorre, Cap. 11. Morkinskinna fol. 23. a. b. Fagrskinna, Cap. 231,
232. Thjodrek Munk, Cap. 31; han forklarer dog «Bretland» urigtigt ved «Cornubia» d. e. «Cornwall». Orkn.
Saga S. 108—110. Den manske Krønike. Villjam af Malmsbury IV. 329 (Hearnes Udgave S. 506). Florents
af Worcester, Thorpes Udgave II. S. 42. Chron. Sax. ved 1098. Her staar der kun at Jarlen Hugo blev dræbt
i Anglesey af «Udvikinger»; det nævnes efter en Begivenhed «om Sommeren» og før en anden «før
Mikkelsmesse»; Tiden for Slaget synes derved at kunne bestemmes til Juli eller August 1098. Giraldi Itinerarium
1. c. De væliske Krøniker, se Caradoc, 1. c.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
