Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNDERHANDLINGER OG FRED MED SKOTLANDS KONGE 469
Magnus sig endelig mod Skotland1, hvor Eadgar, Mælkolms Søn, ved sin Morbroder
Eadgar Ædhelings Hjelp just havde fortrængt Donald Bane, og besteget
Skotlands Trone2. Magnus havde allerede enten begyndt at herje eller gjort
Forberedelser dertil, da der, som Sagaerne fortælle, kom Bud til ham fra Skotekongen
med Bøn om at han vilde skaane hans Rige for Fiendtligheder, hvorimod han
tilbød sig at afstaa til Magnus alle de Øer vestenfor Skotland, imellem hvilke og
Fastlandet man kunde fare paa et rorfast Skib. Og, heder det videre, Freden kom
virkelig istand mellem dem paa dette Vilkaar3. Heraf see vi altsaa, at Magnus
har truet Eadgar med en Krig, som denne, under de kritiske Omstændigheder,
hvori han da befandt sig, og førend han endnu ret havde befæstet sig paa Tronen,
saa vidt muligt maatte søge at undgaa, endog med betydelige Indrømmelser.
Sammenhængen er aabenbart den, at Magnus, der, som ovenfor antydet, vistnok
allerede havde modtaget Opfordringer fra Donald Bane om at komme ham til
Hjelp, ogsaa nu virkelig enten har taget sig, eller i det mindste givet sig Mine
af at ville tage sig af ham, indtil Eadgar, ved at byde Magnus de samme
Fordele, som Donald, nemlig Afstaaelsen af Syderøerne, har faaet ham til at slaa
Haanden af denne ulykkelige Kronprætendent, der siden, overladt til sig selv,
faldt i Eadgars Hænder, blev blindet og holdt i Fængsel indtil sin Død4. Medens
Kongen laa ved den skotske Kyst, fandt Jarlesønnen Magnus, paa hvem han
havde været meget opbragt, siden han vægrede sig ved at deeltage i Kampen
ved Anglesey, en Nat Lejlighed til at flygte fra Skibet og op i Skoven. Da Kongen
om Morgenen savnede ham, lod han søge efter ham med Sporhunde, men
forgjæves; han slåp uskadt frem til Kong Eadgar, hos hvem han en Stund opholdt
sig5. Da det tilføjes, at Jarlesønnen Magnus siden begav sig til Bretland og deels
1 Man maa dog antage, at Magnus paa Vejen har anløbet Man for at forsterke sig med den øvrige
Flaade. Dette bestyrkes paa en vis Maade ogsaa af den Manske Krønikes Udtryk.
2 Det er allerede ovenfor (S. 427) viist, at Magnus maa være kommen til Skotland efter at Eadgar
allerede havde faaet Overhaand over Donald og fordrevet ham, eller rettere, efter at denne foreløbig var
fordreven af Eadgar Ædheling (Høsten 1097), og Eadgar, Mælkolms Søn, var indsat til Konge. Men derfor
var ikke Kampen mellem Kong Eadgar og Donald ophørt. Fordun (V. 34) fortæller udtrykkeligt, at Donald
blev fangen af Eadgar selv, og først efter at denne havde besteget Tronen 1098 (der siges ej engang, hvor
længe efter); og derhos siger han, som vi have seet, ovenfor (Cap. 29), at Magnus kom til Skotland medens
Donald, Duncan og Eadgar kæmpede om Tronen, og senere (X. 19), at Magnus havde erobret Øerne, da
Mælkolms Sønner kæmpede mod Donald. Det er altsaa tydeligt, at Magnus kom til Skotland, førend
Kampen mellem Eadgar og Donald endnu var udfegtet. Derved finder Magnus’s Optræden mod Eadgar og
Forhandlinger med ham deres rimeligste Forklaring.
8 Magnus Barfods Saga, Cap. 23, Snorre Cap. 11, Fagrskinna Cap. 232. 4 Se Fordun, 1. c.
5 Orkneyinga Saga S. 111, 112. St. Magnus’s Saga Cap. 8. Morkinskinna fol. 23. b. Magnus skal,
som det heder, have brugt den List, at indrette sit Leje paa Kongens Skib saaledes at det saa ud som om
han laa der; og Kongen savnede ham derfor ej, førend han, forundret over at han sov længer end de øvrige,
vilde lade ham vække. Han svømmede til Land barfodet og i de blotte Liinklæder; han saarede sin Fod
31 — Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
