Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS OVERVINTRER PAA SYDERØERNE
473
at gjøre med at befæste sit Herredømme over de nys erhvervede Besiddelser,
og hvis Stridskræfter desuden vare blevne betydeligt svækkede, nu skulde have
vovet noget nyt Angreb mod Irland. Vi finde ham desuden ved sin Ankomst
til Man i 1102, som det nedenfor vil sees, ej som en Ven, men som en Fiende af
Muirkertach, der først siden efter ydmygede sig for ham og sluttede Forbund
med ham. Det er muligt, endog heel rimeligt, at Magnus under sit Ophold paa
Man har truet Muirkertach med et nyt Angreb, men de irske Annaler nævne
ved denne Tid intet enten om Krig eller Forlig mellem begge Konger, medens
de derimod fortælle temmelig vidtløftigt om Muirkertachs Fejder med Donald,
og andre Smaakongers indbyrdes Stridigheder, som om de intet Angreb ventede
udenfra1. Det rimeligste er derfor, at Magnus, tilfreds med de allerede vundne
Erhvervelser, om de just ikke svarede til hans vidtstrakte Planer, for det første
har ladet Irland være i Ro. I Løbet af Vintren havde han den Sorg, at den vise
Kale Sæbjørnssøn døde af sine Saar. Tidligt om Vaaren (1099) forlod han endelig
Syderøerne, og drog til Orknøerne, hvor han modtog den neppe ukjærkomne
Efterretning, at begge Jarlerne Erlend og Paal vare døde, den første i Nidaros,
den anden i Bergen. Foruden Sønnerne Erling og Magnus, efterlod Erlend Jarl
af sit Egteskab med Thora Sumarlidesdatter tvende Døtre, Gunnhild og Cecilia;
den første gav Kongen Kale Sæbjørnssøns Søn Kol til Egte med flere Ejendomme
paa Øerne og en Hovedgaard i Papule, som Erstatning for Faderens Død;
ligeledes gjorde han ham paa Bryllupsdagen til sin Lendermand, ligesom hans Fader
havde været2. Kol forblev dog ikke paa Øerne, men fulgte hjem med Kongen,
da denne vendte tilbage, og bosatte sig med sin unge Frue paa sine
Fædrenebesiddelser i Egdafylke. Til denne Tid henføre vore Sagaer Kongesønnen Sigurds
Ophøjelse til Kongeværdigheden over alle de norske Besiddelser der vester,
Orknøerne iberegnede. Det er dog rimeligst at denne Udnævnelse ej fandt Sted førend
paa Bryllupsdagen, fire Aar senere, til hvilken Tid ogsaa den Manske Krønike
udtrykkeligt henfører den. Thi deels synes det, som om en saadan Akt nærmest
var egnet til at forherlige Bryllups-Højtidelighederne3, deels er det aabenbart,
Dor kunde altsaa ved Forbundets Fornyelse ej længer være Tale om en Fornyelse af det ældre Giftermaal,
og dette forklarer derfor tilstrækkeligt, hvorfor man greb til den Udvej, at sammengifte tvende Børn. Den
væliske Krønike (Caradoc S. 124) siger ogsaa at Magnus under sit sidste Ophold i Man (1102) sendte Bud
til Muirkertach for at faa hans anden Datter til Egte for sin Søn. Den Manske Krønike synes ligeledes at
henføre Forliget til Magnus’s sidste Tog.
1 De fire Mestres Annaler, Ulster-Annalerne, ved 1098.
2 Magnus Barfods Saga Cap. 25. Orkneyinga Saga Cap. 116. I Kongesagaerne staar urigtigt Papey
istedetfor Papule. Der ere to Egne paa Orknø af dette Navn (nu Paplay), en paa Ragnvaldsø, en sydøstligt
paa Rossø; sandsynligviis er det denne, som menes.
* Saaledes blev Kol Kalessøn, som nys anført, udnævnt til Lendermand paa sin Bryllupsdag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
