Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
betydelige, dog bleve mere og mere ondartede og ej vilde gro. Da Kongen
raad-førte sig med ham om den Misfornøjelse, der herskede i Hæren, spurgte Kale,
om det ikke nu viste sig at hans Venner svigtede. Da Kongen sagde at han neppe
kunde tro noget saadant, bad Kale ham holde et Vaabenskue, for selv at
overbevise sig derom. Kongen gjorde saa, og savnede da virkelig mange Mænd. Da
han beklagede sig derover for Kale, kvad denne et Halvvers, hvori han halv
spottende omtalte den daarlige Løn, Kongen fik for alle de herlige Gaver, han
med rund Haand havde uddeelt til sine fornemme Høvdinger, siden disse ej holdt
ud, naar det gjaldt. Magnus udfyldte Verset, idet han klagede over, at han til
liden Nytte havde anvendt sine Gaver, og at hans Skibe ej vare bemandede
som de burde. Men siden efter lod han passe paa, at ikke flere Folk forlode
ham1.
Flere af vore Sagaer fortælle, at Magnus under dette sit Ophold i Syderøerne
eller rettere paa Man fik et Giftermaal bragt istand mellem sin Søn Sigurd, som
da kun var 9 Aar gammel, og den irske Konge Muirkertachs femaarige Datter
Biadmuin (Biadmynia), hvilket altsaa tillige antyder, at der skulde være sluttet
et nyt Forlig mellem Magnus og Muirkertach2. Det er sikkert nok, at saavel
dette Giftermaal, som et Forlig og Forbund sluttedes, men det er aabenbart en
Fejl at henføre dem til denne Tid, da det, som man baade af de irske og væliske
Krøniker kan see, først fandt Sted i Aaret 1102, under Magnus’s sidste Ophold
i disse Egne3. Det er ikke engang sandsynligt, at Magnus, der havde fuldt op
1 Magnus Barfods Saga Cap. 24. Orkneyinga Saga S. 114. At de Krigere, hvorom der her er Tale,
ej vare Ledingsfolkene, hvilke vistnok alle forlængst vare dragne hjem, men Lenstropperne og
Lender-mændene selv, sees tydeligt nok deraf, at «de mægtige Høvdinger» udtrykkeligt nævnes. Morkinskinna
anfører disse Vers ved Magnus’s sidste Tog til Irland, men aabenbart med Urette.
2 Disse Sagaer ere Orkneyinga Saga S. 116, Magnus Barfods Saga Cap. 24, og Snorre Sturlassøn Cap. 12.
Men det er vel at merke, at paa alle tre Steder er Beretningen næsten ligelydende, og skriver sig
aabenbart fra een og samme Kilde, saa at den altsaa kim er at ansee som enkeltstaaende. Morkinskinna og
Fagrskinna nævne, som vi allerede ovenfor have omtalt, intet om Giftermaalet mellem Irekongens Datter og
Sigurd, men lader denne derimod egte «Skote-Kongens» Datter. Hvorledes Misforstaaelsen rimeligviis
er opstaaet, er ovenfor viist. Denne Misforstaaelse, eller Forvexling af Irekongen og Skotekongen, har
igjen rimeligviis været Aarsag til den alt for tidlige Omtale af Giftermaalet, thi dette maatte nødvendigviis
staa i Forbindelse med et foregaaende Forlig, og da nu virkelig et Forlig mellem Magnus og Skotekongen
sluttedes 1098, var det i det mindste for Bearbejderen af Morkinskinnas Text aldeles nødvendigt, at henføre
Giftermaalet til samme Aar.
3 De fire Mestres Annaler, ved 1102;Caradoc ved 1100 (1102). Hvad der isærdeleshed viser, at der ej
kunde være Tale om Giftermaalet før 1102, er den Omstændighed, at indtil da var Muirkertachs voxne
Datter Lafracot, rimeligviis den samme, hvis Haand Magnus havde frasagt sig, endnu ugift; og hvis
Forligs-og Giftermaals-Underhandlinger havde været optagne i 1098, synes det som om der da alene kunde være
Spørgsmaal om en Fornyelse af den tidligere Forbindelse mellem Magnus selv og Muirkertachs ældre Datter.
Men i Aaret 1102, og som man af Ordrik (S. 808, 809) kan see, endnu før Juni Maaned, var Lafracot gift
med Arnulf af Montgomery, en Broder af den for Magnus’s Haand faldne Hugo af Shropshire, og saaledes
vel endog, som man maa formode, en Fiende af Magnus. Ligeledes var Magnus selv bleven gift i 1101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
