- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
475

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MAGNUS TILBAGE. FORDELE AF BESIDDELSERNE I VESTEN 475

Da Sommeren kom, vendte Magnus tilbage til Norge. Han fik en heftig Storm
undervejs, men kom dog hjem uden Skade. Hans Sejlads beskrives som meget
prægtig. Uagtet han paa dette Tog ikke havde udrettet nær saa meget, som han
fra først af synes at have tænkt sig, og som hans Ærgjerrighed forespejlede ham,
var der dog al Grund for ham til at være tilfreds, thi han havde vundet mange
store Landskaber, og befæstet sit Herredømme over dem. Flere af disse bare
vistnok allerede forhen Navn af norske Skatlande, men dette Navn var ogsaa
næsten det hele; det var først Magnus, som forandrede den titulære Afhængighed
til en virkelig. Finde vi end at hans nærmeste Efterfølgere ikke udøvede fuldt
saa umiddelbar Magt over hine Skatlande som han, saa er det dog aabenbart,
at deres statsretlige Forbindelse med Norge nu var en ganske anden, langt engere
og langt nøjere bestemt, end forhen. Efter Magnus’s Tid fremstod ingen saa
overmægtig og i Virkeligheden uafhængig Jarl, som Thorfinn, paa Orknøerne,
og selv hos Syderøernes Underkonger synes Tanken om at gjøre sig uafhængige
af Norge sjelden eller aldrig at have opstaaet, hvor egenmægtigt de for Resten
kunde opføre sig.

Det er ellers et Spørgsmaal, om Besiddelsen af disse Landskaber virkelig var
saa nyttig for Riget, at dette derved kunde siges at have faaet Fyldest for de
Anstrengelser, som det kostede at erhverve og forsvare dem. Dette Spørgsmaal
kan strax besvares bekræftende for Vikingetidens Vedkommende, thi Besiddelsen
af Orknøerne og Hjaltland, tildeels ogsaa af Syderøerne, var da aldeles nødvendig
for Norge, for at de ej skulde blive et stadigt Tilhold for Vikinger, som ellers
vilde sætte sig fast der og idelig forurolige Riget. Efter Vikingetidens Ophør
kunde man derimod med Føje sige, at den egentlig paatrængende Nødvendighed
af at vedligeholde Afhængighedsforholdet, end sige med Opofrelser at knytte det
fastere, ikke længer var forhaanden. Men eet er den virkelige Nytte, disse
Besiddelser medførte, et andet den Vegt, som Fyrster og Folk i hine Tider lagde
paa at besidde dem. Og her maa man altid have for Øje, at den visselig falske
Anskuelse, der endnu i vore Dage saa hyppigt gjør sig gjeldende, at enhver
Terri-torial-Udvidelse er et absolut Gode for et Land, i hiin Tid var saa forherskende,
at der neppe engang gaves nogen, hvem det faldt ind at nære Tvivl om dens
Rigtighed; og der var da ogsaa for saa vidt mere, der talte for den, som den
fuldkomne Sammenblanding af Statens og Kongens Indtægter lod enhver saadan
Forøgelse i Gebeet, der tillige medførte Forøgelse i det indkommende
Skattebeløb, vise sig som en bestemt og blivende Vinding for Kongen, medens paa den
anden Side Krigen selv, saaledes som den i hine Tider førtes, forholdsviis var
lidet bekostelig, eller i alle Fald ikke medførte synderligt forøgede Bekostninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free