Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476 MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
for Kongen selv. Hertil kom nu og den Forestilling, hos Kongen saa vel som
hos Folket, at hvad der engang havde tilhørt Riget, ej skulde gaa fra det, og
at navnlig ethvert af Nordmænd bebygget eller befolket Landskab ogsaa stedse
burde adlyde Norges Konge. Disse og lignende Betragtninger var det i hine
Tider, som bragte Norges Konger og Folk til at sætte saa megen Priis paa
Besiddelsen af Skatlandene i Vesten. De lededes overhoved her, som i saa meget andet,
mere af dunkle Instinkter og nedarvede Sædvaner, end af nogen klar
Overbe-viisning om den egentlige og virkelige Fordeel. Denne bestod deri, at Nationen
derved bragtes i en hyppigere og engere Forbindelse med de britiske Øer, end
den ellers vilde være kommen, og at den ved saaledes endnu mere end hidtil at
drages over i den anglo-nordmanniske Kulturgangs Omraade, i lang Tid undgik
den for Nationaliteten og Selvstændigheden skadelige Paavirkning af tydsk Kultur
og Politik, som rammede de to andre Riger, især Danmark1. Hertil kom, at
Besiddelserne i og for sig maatte være en god Støtte for Norges Handel i hine Egne,
og bidrage til at gjøre Norges og Nordmændenes Navn æret og anseet, medens
Nødvendigheden af at holde et vaagent Øje med deres Forsvar maatte holde
Foretagelsesaanden vedlige, og stedse frembyde Lejlighed til at erhverve den
Krigserfaring, som i hine Tider ikke af nogen fri Borger kunde undværes.
Under det lange Ophold i Vesten, fornemmelig i Man og paa Syderøerne,
antoge saavel Magnus som mange af hans Mænd den der brugelige Dragt, og
som endnu indtil det forrige Aarhundrede har været de skotske Gaelers
Nationaldragt, nemlig korte Kjortler og Kapper, uden Beenklæder. Det maatte være
heel paafaldende for Mængden, at see Kongen med sit Følge gaa med nøgne
Been, og man gav ham derfor det Tilnavn, hvormed han sædvanligviis benævnes,
«Barfod» eller rettere «barføddet» (berfættr), «Barbeen» (berbeinn) eller «Barlæg»
(berleggr)2. Den danske Forfatter Saxo angiver vistnok, som vi ovenfor have
seet, en anden Oprindelse for dette Tilnavn, men Sagaernes Udsagn maa her
antages at grunde sig paa de meest authentiske Kilder, ligesom det ogsaa i og
for sig medfører størst Sandsynlighed.
46. Magnus’s Krig i Gautland. Fredsslutning i Gaut-Elven.
Den første Tid efter sin Tilbagekomst fra Vesterhavs-Toget tilbragte Magnus
øster i Viken, fornemmelig, som man maa antage, i Kongehelle og paa sine Gaarde
1 Det er en merkelig og betydningsfuld Omstændighed, at saa godt som fra det Øjeblik, Norge mistede
Syderøerne (1266), begyndte den tydsk-hanseatiske Indflydelse, den nationale Skibsfarts Forfald, og
Landets Inddragning i Fastlandets politiske Forhold.
8 Magnus Barfods Saga Cap. 32. Snorre Cap. 18. Formen Berfættr er den hyppigste. Berleggr
forekommer i Ågrip Cap. 39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
