Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
sine Mænd red Magnus frem og tilbage gjennem Sviarnes Rækker, huggende til
begge Sider, saa at det blev ryddigt overalt, hvor han kom. Inge frelste sig med
Flugten, efterladende en Mængde Faldne paa Valpladsen. Vore Sagaer meddele
her en løjerlig Beretning om en Franskmand ved Navn Giffard, som Vintren
forud var kommen til Magnus, og havde tilbudt ham sin Tjeneste, idet han
paa-stod at være en «god Ridder». Magnus havde med Glæde modtaget hans Tilbud,
og han ledsagede nu Kongen paa dette Tog; men netop som Angrebet ved Foxerne
skulde begynde, var Giffard ingensteds at see, og saavel Kongen, som en Skald,
der stod i Nærheden, gjorde sig lystige derover i Spottevers. Da Slaget var endt,
kom den tapre Ridder Giffard ridende ned fra et Sted oppe i Landet, hvor han
havde holdt sig skjult, men fik nu høre saa mange Haansord og Spydigheder for
sin Modløshed, at han fandt det raadeligst at pakke sig bort. Han rejste over
til England med et Kjøbmandsskib, men ogsaa ombord maatte han døje
Spottegloser, og især blev han fornærmet over en Islænding, som gjorde sig lystig over
at han laa hjelpeløs og søsyg. Ved Ankomsten til England anklagede Giffard
Islændingen hos Gereven i den nærmeste Stad for at have digtet Nidvise over
ham; Islændingen benegtede dette, og tilbød sig at kvæde et lignende Kvad, for
at Gereven selv kunde høre hvor uskyldigt det Hele var. Gereven tillod det, og
Islændingen berømmede nu paa en overdreven og ironisk Maade Giffards
Tapperhed ved Foxerne. Gereven, som ej skjønnede andet, ^ end at Rosen var
oprigtig meent, frikjendte Islændingen ganske, og Giffard, der skammede sig ved
at forklare Sagens sande Sammenhæng, forføjede sig slukøret bort1.
Sejren ved Foxerne aabnede Magnus Vejen ind i det egentlige Vestergautland,
hvor han nu drog omkring med Hærskjold og underkastede sig, som Gisl Illugessøn,
der selv var med paa dette Tog, bevidner, hele femten Hereder2. Dette er nu
vel en Overdrivelse, da hele det nuværende Venersborg Len ikke indeholder flere
end 15 Hereder3; men at Magnus dog har underlagt sig, eller i det mindste
gjen-nemilet en betydelig Strækning, er aabenbart. Da Vintren nærmede sig, saa at
han maatte tænke paa Tilbagetoget, havde han naaet Væneren, i Nærheden af
1 Magnus Barfods Saga Cap. 28. Snorre Cap. 16. Det klinger noget besynderligt, at den
anglo-nord-manniske Gereve skulde kunne forstaa de Vers, Islændingen fremsagde for ham i det norske Sprog; thi
vel undskyldte han sig med at han ej skjønnede paa Skaldskab, men denne Undskyldning gjelder ikke
Sproget selv. Enten maa man derfor antage at Skibet er landet i en northumberlandsk eller østangelsk
Havn, hvor endnu mange forstode norsk, eller at Gereven lod Versene oversætte for sig. I dette sidste
Tilfælde fremtraadte Ironien endnu mindre tydeligt. Merkeligt er det, at Giffard her kalder Islændingen
en Nordmand.
2 Magnus Barfods Saga Cap. 26.
3 Se Tuneids Geographi IV. S. 77. Maaskee Magnus kan have bemægtiget sig de 11 vestligste af disse
tilligemed de 4 Hereder af Vestergøtland der nu høre til Gøteborgs Len.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
