Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486
MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
dette Tog udrustede sig omhyggeligere og i en større Maalestok, end til noget af
de foregaaende. Blandt de anseede Mænd, der fulgte ham, nævnes omtrent de
samme, som paa Toget i 1098. Som sædvanligt, angive vore Sagaer ikke den
nærmere Anledning til dette Tog, eller hans egentlige Hensigt dermed. Vi erfare
kun, at det gjaldt Irland, og det ligger saaledes nærmest at antage, at han
allerede længe har haft i Sinde at gjøre et nyt Forsøg paa at tugte Muirkertach,
eftertrykkeligere end det første i Aaret 1098, hvilket, som vi have seet, aldeles
mislykkedes. Den Manske Krønike saa vel som de irske Annaler fortælle at Magnus
havde til Hensigt at underkaste sig hele Irland. Den førstes Beretning lyder
saaledes: «Magnus sendte Kong Muirkertach sine Sko med den Anmodning, at
han første Juledag skulde bære dem paa sine Skuldre midt i sit Huus, og i de
norske Sendebuds Paasyn, for at han derved saaledes kunde merke, at han var
Kong Magnus’s Undermand. Da Irerne hørte dette, toge de det ilde op, og bleve
heel forbitrede; men Kongen selv var klogere; han sagde: jeg vilde ikke alene
bære dem, men endog tygge dem, heller end at Kong Magnus skulde herje en
eneste Provins af Irland. Og saaledes ej alene efterkom han Anmodningen, men
hædrede Sendebudene, sendte mange Foræringer med dem til Kong Magnus, og
sluttede et Forbund med ham. Men Sendebudene fortalte ham efter deres
Hjemkomst saa meget om Irlands Beliggenhed, Yndighed, Frugtbarhed og behagelige
Klima, at han ikke tænkte paa andet end at underkaste sig den hele 0, og derfor
gav Befaling til at udruste en Flaade»1. Det vil nedenfor sees, at Magnus’s
Forbund med Muirkertach ikke sluttedes førend efter hans Ankomst til de irske
Farvande; men det er alligevel ikke usandsynligt, at Magnus allerede før
Udgangen af 1101 har sendt Muirkertach et Gesandtskab med strenge Fordringer,
ledsagede af Trusler, og at Muirkertach, for i det længste at afvende Uvejret,
har søgt at formilde Magnus ved at ydmyge sig for hans Gesandter, om end just
ikke paa den i den Manske Krønike angivne Maade, og ved at sende ham
Foræringer. De irske Annaler synes endog at omtale Forberedelserne til Toget
allerede i HOP.
Magnus behøvede dog neppe nogen glimrende Beskrivelse over Irlands
Herligheder for at faa Lyst til at erobre Øen: dertil kjendte han og Nordmændene
den allerede for godt. Men det var, som man tydeligt kan see, hans Plan at under-
1 Den Manske Krønike, 1098—1102.
* De fire Mestres Annaler, ved 1101. Der staar: Magnus, Konge af Lochlin, kom for at angribe Irland,
som dette Vers tilkjendegiver: «Eet Aar over 1100 .... fra Christi Fødsel til Magnus’s Ankomst til Erinn».
Men da vi nu af andre Kilder vide at Magnus ej kom førend 1102, kan der her ene sigtes til Forberedelserne
til hans Tog og Rygtet om hans Ankomst, der siden efter i de 4 Mestres Annaler udtrykkelig omtales ved
1102, medens de Ulsterske Annaler i dette Aar lade ham komme til Man, ej til Irland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
