Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
anden, afholdt dette dog ikke Jarlen Robert fra at befæste sine Borge, for paa
egen Haand at sætte sig op mod Kongen. Han indgik endog Forbund med de
tre væliske Fyrster1, og hans Broder Arnulf, der gjorde fælles Sag med ham, bejlede
ved Sendebud til den irske Kongedatter, hvis Haand strax blev ham tilsagt, og
med hvem han ej alene fik prægtige Løfter om kraftig Understøttelse, men ogsaa
Udsigt til, efter Muirkertachs Død at bestige hans Trone2. Paa denne Maade
havde der formet sig en Koalition mod Kong Henrik, bestaaende af begge de
nys nævnte Jarler, de tre væliske Fyrster, og Kong Muirkertach, hvilken igjen
paa sin Side derved haabede at faa Understøttelse, saavel mod sine Fiender i
Landet selv som mod Kong Magnus. Denne havde allerede ved Fredsslutningen
med Kong Eadgar ophørt at staa i en afgjort fiendtlig Stilling lige over for det
anglo-nordmanniske Parti i Skotland, eller England overhoved. Skjønt det er
rimeligt, og næsten maa ansees som vist, at han havde været forlovet med Kong
Eadgars Syster, synes dog ikke hans venskabelige eller i det mindste fredelige
Forhold lige over for Skotland eller det engelske Parti at være rokket, da hun
i Aaret 1100 egtede Henrik, strax efter dennes Tronbestigelse. Den Forbindelse,
hvori Arnulf af Pembroke, der som den dræbte Hugos Broder og
Eftermaals-mand maa ansees for ikke mindre at have været Magnus’s Fiende end Kong
Henriks, nu traadte med Kong Muirkertach, og den fiendtlige Stilling, som denne,
hvem Magnus’s Tog nærmest gjaldt, nu ligeledes indtog mod den engelske Konge,
maatte nødvendigviis bringe Magnus, da han aller først viste sig i de vestlige
Farvande, paa dennes Side lige over for den nys nævnte Koalition. Alt dette
maa man nødvendigviis have for Øje, for ret at kunne opfatte Magnus’s Stilling,
og forklare hans Skridt paa dette Tog.
Magnus havde paa Overfarten meget haardt Vejr at kæmpe med. Han anløb
nu, som forrige Gang, aller først Orknøerne med sin hele Styrke3. Denne forøgede
han her, og fortsatte derpaa Rejsen til Syderøerne og Man, medtagende sin Søn
Sigurd, der nu havde naaet sit 13de Aar eller den fra de ældste Tider i Norge for
Kongerne vedtagne Myndigheds-Alder. Ifølge enkelte Sagaer skal han ogsaa have
medtaget Jarlesønnen Erling Erlendssøn, men det er dog et stort Spørgsmaal,
om denne ikke allerede var falden i Slaget ved Anglesey; var han det ej, da er
det langt sandsynligere, at han i 1099, ligesom Haakon Paalssøn, havde maattet
ledsage Magnus til Norge, og nu, saavel som denne, havde fulgt med lige fra
Norge af4. Magnus begav sig lige til Man, hvor han fremdeles vedblev at lade
1 Nemlig Jorwertli, Cadogan og Meredith, Sønner af Blethyn.
2 Ordrik 1. e. S. 808; jvfr. de væliske Annaler, hos Caradoc.
8 Meö öllu liöi, staar der i Magnus Barfods Saga Cap. 34.
4 Saavel Morkinskinna og Fagrskinna, som Hryggjarstykke og Hrokkinskinna lade Magnus medtage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
