Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS’S TREDIE VESTERHAVSTOG. ANKOMST TIL MAN 489
Huse og Befæstninger opføre. For at skaffe sig det nødvendige Tømmer dertil,
gjorde han selv et Besøg over til Anglesey, hvor Fyrst Griffith, der ej deeltog i
de øvrige Fyrsters Forbindelse med Robert og Arnulf, tog saare venligt imod
ham, og gav ham, som der siges, Frihed til at hugge alt det Tømmer, han
behøvede1. Hvis Griffith allerede forrige Gang havde erkjendt Magnus for sin
Overherre, — hvilket, som vi have seet, er højst rimeligt — da har han vel end mindre
denne Gang vovet at negte ham Hyldest som saadan, og hiin Frihed har Magnus
altsaa snarere fordret som en Ret, end modtaget som en Gave. Magnus vendte
derpaa tilbage til Man, lod trende Borge opføre, og lavede sig til, med det første
at angribe Irland. Imidlertid havde Sagerne taget en daarlig Vending for
Muir-kertachs nordmanniske Forbundsfæller. Robert af Belesme, der aabenbart trodsede
Kongens Opfordringer om at falde til Fode og vise ham den tilbørlige Lydighed,
var erklæret fredløs, og flere af hans Borge vare allerede erobrede af Kongen,
der belejrede den ene efter den anden. En af de væliske Fyrster, som havde taget
Roberts Parti, var ved betydelige Indrømmelser og Afstaaelser bleven overtalt
til at gaa over til Kongen, og herjede nu Roberts Besiddelser med Ild og Sverd.
Arnulf var ilet over til Irland for at hente sin Hustru og bringe Undsætning fra
sin Svigerfader2, men det var saa langt fra, at denne kunde skaffe nogen Hjelp
til Veje, at han meget mere gjorde Regning paa Bistand af Arnulf og hans
Nord-manner mod Magnus. Under disse Omstændigheder var det ikke mere end
rimeligt, at begge Medbejlere om Overmagten paa Øen, Muirkertach og Donald
O’Loch-lan, tænkte paa at slutte Fred med hinanden, for med fælles Kræfter at kunne
gjøre de fremmede Erobrere Modstand. Vi erfare ogsaa af de irske Annaler, at
den forhen nævnte Prælat Donald virkelig fik stiftet Forlig mellem dem, der skulde
vare eet Aar, og selv tog de af dem begge stillede Gisler til sig: men det viser sig
Erling, men Orkneyinga Saga siger udtrykkeligt, at det er uvist, om Erling faldt i Anglesey-Slaget 1098,
eller i Ulster, med Magnus, 1103. Da vi nu af Orkneyinga Saga erfare, at Magnus i Mellemtiden 1098—
1102 havde Haakon Paalssøn hos sig i Norge, men Morkinskinna og Snorre dog begaa den Fejl, at lade
Magnus allerede i 1099 udnævne Haakon til Sigurds Formynder, opstaar derved en sterk Præsumtion
for at ogsaa deres Angivelse om Erling er falsk. I alle Fald maa han have deelt Skjebne med Haakon. At
denne fulgte med Magnus i 1102, sees deels deraf at han omtales som Deeltager i den svenske Krig, og siden
dukker op som ankommende til Norge fra Orknø i Aaret 1104 eller 1105; deels af Morkinskinnas Udsagn
om at Magnus udnævnte ham til Sigurds Formynder, hvilket i sig selv synes at være sandt, men kun maa
henføres til 1102 i Stedet for 1099.
1 De væliske Krøniker, se Caradoc. Vore Sagaer vide intet om Magnus’s Ophold paa Man ved denne
Lejlighed, men ogsaa Ulster-Annalerne tale udtrykkeligt derom. Vi gjenkjende ellers saavel i disse
Tømmer-Befæstninger, som i dem, Magnus havde opført under sit forrige Tog med Tømmer fra Galloway (se
ovenfor S. 463), «Virker» af samme Slags, som hiint paa Kvaldensø, og Anvendelsen af den samme Krigskunst.
2 De væliske Krøniker, hos Caradoc. Fra denne eller den strax følgende Tid skriver sig vel et Brev
fra Muirkertach til Landfranks Efterfølger, den berømte Erkebiskop Anshelm i Canterbury, hvori han takker
ham for den Hjelp, han har ydet ham og hans Svigersøn Arnulf (Anselmi epistolæ IV. 83).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
