Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD MAGNUSSØN KONGE PAA MAN
491
gift med Arnulf, og Magnus ligeledes med Margrete af Sverige, havde man ingen
anden Udvej end at lade Sigurd egte Muirkertachs anden Datter Biadmuin, skjønt
hun paa denne Tid i det højeste var 9 Aar gammel, og han i sit trettende1. Hvad
yderligere Betingelser der vedtoges, nævnes ej; men da den i det hele taget
paalidelige Ordrik endog synes at lade Magnus udstrække sine Kolonisations- eller
rettere Befæstnings-Forsøg til Irland selv2, hvorved hans bestemte Hensigt, at
fatte blivende Fodfæste paa Øen, tydeligt aabenbarer sig, maa man formode, at
Muirkertach denne Gang deels i Almindelighed har maattet anerkjende Magnus
som sin Lensherre, deels særskilt har forpligtet sig til at overlade ham Dublin
med tilhørende Distrikt, hvilket, lige saa vel som Man, hørte til de ældre norske
Besiddelser paa den Kant, og desuden endog havde været forenet med Riget i
Man, indtil Muirkertach fik Gudrød Meranagh fordreven. Derhos maa
Muirkertach nu, som tidligere, have frasagt sig alle Fordringer paa Man og
Syderøerne, og fremdeles, som før, have knyttet alle Indrømmelser og Afstaaelser til
sin Datters Haand, saaledes at Afkaldet skede til Fordeel for den Mand, hun egtede.
Første Gang, da Magnus fæstede Lafracot, var det ham selv, til hvem Afstaaelsen
skede; og da Muirkertach desuagtet senere befattede sig med de Manske
Anliggender, som om ingen Afstaaelse havde fundet Sted, var det ogsaa i sin Orden,
at Forbindelsen hævedes. Denne Gang var det derimod Magnus’s Søn Sigurd,
til hvis Fordeel Overdragelsen nu tilsyneladende fandt Sted, og denne
Overdragelse var vel ogsaa den egentlige Aarsag til, at Magnus, sandsynligviis paa
Bryllupsdagen, gav sin Søn Kongenavn. Den oftere nævnte anglo-nordmanniske
Skribent Ordrik omtaler Muirkertachs Ferd, som om han hverken meente det
oprigtigt med Arnulf eller med Magnus, men pønsede paa, ved given Lejlighed
at svige dem begge3. Det er ogsaa, som det nedenfor vil sees, temmelig
sandsynligt at Muirkertach har næret saadanne Planer, især med Hensyn til Magnus,
1 Hendes Alder angives nemlig i 1098, livortil, som vi have seet, Giftermaalet urigtig er henført, til
fem Aar, Sigurds til ni. Men da man af denne sidste Angivelse kan see, at Sigurds Alder ej er anført, som den
var paa den Tid, Bryllupet virkelig holdtes, men derimod som den var i 1098, er det ikke usandsynligt,
at en lignende Reduktion ogsaa kan være foretagen med Kongedatterens Alder. Herved er dog at merke,
at det for den senere Sagabearbejder var lettere at regne sig til Sigurds Alder i 1098, end til den irske
Kongedatters, saa at Talangivelsen for hans Vedkommende kan være reduceret, Brudens derimod bibeholdt
uforandret. Det er saaledes nok muligt, at hun ved Giftermaalet 1102 virkelig kun var 5 Aar gammel.
a Da Ordriks Ord ere noget dunkle, anføre vi dem her saaledes som de lyde i Originalen: Ea
tempe-state Magnus, Northvigenarum potentissimus rex, insulas Britanniæ circumivit, et desertas cum ingenti
classe insulas usque in Hiberniam introivit; ibique colonis callide constitutis, oppida et villas aliarum
more gentium construi præcepit. Irenses igitur ei nimis inviderunt o. s. v. (S. 812). Her er Spørgsmaalet,
om Ordet ibique gaar paa Øerne eller paa Irland. Det sidste falder dog naturligst, især da Magnus’s
Forsøg paa at kolonisere Øerne tidligere har været omtalt.
3 Irenses igitur ei nimis inviderunt, et totis nisibus infestare conati sunt, doloque seu vi pessumdare
hostes machinati sunt .... porro, congregati omnes (her sigtes til Samlingen i Dublin) formidabilem Mag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
