Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490
MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
af det følgende, at Forliget ej var oprigtig meent fra nogen af Siderne1. En irsk
Hær, som man maa formode under Muirkertachs egen Anførsel, samlede sig i
Dublin, for at modsætte sig Magnus, hvis Skibe allerede synes at have viist sig
paa den irske Kyst, maaskee endog hist og her begyndt at herje2. Men det kom
dog ikke til nogen Fiendtligheder af Betydenhed. Der aabnedes
Underhandlinger, som endte med en Fredsslutning paa eet Aar, og et Giftermaal mellem
Magnus’s Søn Sigurd og Muirkertachs Datter Biadmuin (Biadmynja). Hvilken
af begge Parter begyndte disse Underhandlinger, siges ingensteds ret tydeligt.
De irske Annaler fortælle kun, at Muirkertach sluttede Freden, og gav Magnus’s
Søn Sigurd sin Datter til Egte med mange Kostbarheder og andre Gaver3. De
væliske Krøniker melde at Magnus, efter sin Tilbagekomst til Man, sendte Mænd
til Muirkertach for at forlange hans anden Datter til Egte for sin Søn, hvilket
Forlangende strax blev opfyldt, hvorpaa han udnævnte sin Søn til Konge af Man.
Vore Sagaer fortælle ligeledes, skjønt, som vi have seet, paa et urigtigt Sted, at
Magnus fik Muirkertachs Datter Biadmynia til Hustru for sin Søn Sigurd, og
at han satte ham til Høvding over alle de der vester erobrede Lande, og gav ham
Kongenavn. Naar man seer hen til den Frygt, Muirkertach, ifølge den Manske
Krønike, nærede for Magnus, og de Opofrelser, hvorved han øjensynligt søgte
at tilkjøbe sig Freden, bliver der størst Sandsynlighed for, at de egentlige
Fredsforslag ere udgaaede fra ham. Men dette hindrer dog ikke fra at antage, at Magnus
foreløbigt kan have sendt et Gesandtskab til ham, med en overmodig Opfordring
af samme Slags som den tidligere, nemlig om at underkaste sig og hylde ham,
uden at lade det komme til Kamp, og at Muirkertach i det væsentlige har føjet
sig derefter. Vi have seet, at Magnus ved den tidligere Fredsslutning med
Muirkertach fæstede dennes Datter Lafracot. En lignende Forbindelse søgte man nu,
til Fredens Bekræftelse, at tilvejebringe, men da hiin Datter imidlertid var bleven
1 Ulster-Annalerne og de fire Mestres Annaler. Hine omtale Forliget strax efter, disse strax før
Forliget med Magnus; men da man erfarer at Fiendtlighederne i det næste Aar allerede begyndte sidst i Juli,
og Forliget saaledes maa være udløbet lidt før, maa det og være sluttet i det seneste i Juli 1102, og til
den Tid vare Underhandlingerne med Magnus endnu neppe begyndte.
2 Der staar i Magnus Barfods Saga Cap. 34, at han strax herjede i Irland. Det er ej usandsynligt at
dette har skeet førend han endnu kom til Man, især ved Farten gjennem det smale Sund ved Kantire, hvor
hans Skibe kom lige under den irske Kyst.
3 Ulster-Annalerne have: «Magnus, Konge af Lochlin, kom med en stor Flaade til Man, og der blev
sluttet Fred paa et Aar mellem ham og Irlands Mænd». Inisfallens Annaler: «Muirkertach indgik
Svogerskab med Frankerne (d. e. Arnulf og Nordmannerne) og Lochlinerne (d. e. Magnus og Nordmændene)».
De fire Mestres Annaler: «En irsk Hær forsamlet i Atheliath (Dublin) for at modsætte sig Magnus og de
Fremmede fra Lochlin, der vare komne for at herje Irland, men de sluttede Fred for eet Aar med Irlands
Mænd, og Muirkertach gav sin Datter til Sichraid, Søn af Magnus, og skjenkede ham mange Klenodier og
Gaver». De væliske Krønikers Udsagn hos Caradoe er allerede anført ovenfor, S. 463, Anm. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
