Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORLIG MELLEM MAGNUS OG MUIRKERTACH
493
seet, hos Muirkertach, og har vel nu været ham mere til Byrde end til Nytte:
en Omstændighed, der heel vel forklarer Muirkertachs senere Opførsel imod ham.
Imidlertid drog Magnus over til Irland, hvor han, paa Grund af Forbundet, blev
venskabeligt modtagen af Muirkertach. Vore Sagaer fortælle, at han strax i
Forening med Muirkertach indtog Dublin og en stor Deel af det tilliggende
Landskab1. Men da de irske Annaler ikke omtale et eneste Krigsforetagende paa Øen
selv i Aaret 1102 efter Magnus’s Ankomst, og da Muirkertach desuden allerede
var i Besiddelse af Dublin siden 1094, i hvilket Aar han erobrede Staden og
Gud-rød Meranaghs Besiddelser i Lemster, endog, som det synes, ved Magnus’s Hjelp2,
er det aabenbart, at Sagabearbejderne her netop have haft denne Begivenhed
under Magnus’s første Vesterhavstog for Øje, og forvexlet den med den fredelige
Afstaaelse af Dublin med Distrikt, som upaatvivlelig udgjorde en af
Hoved-betingelserne for Traktaten mellem Muirkertach og Magnus. Denne har vistnok
ved sin Ankomst strax faaet Staden overgiven i sin Vold, og ej alene besat den
med sine Folk, men paa sin sædvanlige Viis ogsaa opført Borge og lagt
Besætninger andensteds rundt om i hele Landskabet, for først og fremst at sikre sig
denne norske Hovedbesiddelse3. For øvrigt kom han vel saa sildigt paa Aaret
1 «De vandt begge tilsammen meget af Dublin og Dublinshire». Magnus Barfods Saga Cap. 34, Snorre
Cap. 25. Morkinskinna fol. 24. a. b. saa vel som Fagrskinna tale temmelig vidtløftigt om Dublins Indtagelse
(om Høsten, tillægger Fagrskinna) uden dog at nævne Muirkertach. Magnus, heder det i Morkinskinna,
sagde til sine Mænd: «I vide, at vi have gjort flere Tog vester til disse Lande (et merkeligt Udsagn, der
middelbart bekræfter, hvad ovenfor er anført, at han allerede i 1093—94 hjemsøgte Irland); men at vi
nu have et langt større Foretagende for os end før, da dette Land er saa rigt; sejre vi over Irerne, ville vi
saaledes vente et herligt Bytte; især er denne Borg saare rig». Da svarede, heder det, Sigurd Sigurdssøn
(maaskee den vise S. af Hvitastein): «vi ville Alle gjerne udrette noget til eders Hæder, men tvivle meget,
om I her ville vinde nogen Ære, da Landet er sterkt befolket og Indbyggerne svigagtige; saaledes gik det
med eders Frænde Kong Harald, at Landet først blev ham overgivet, men han selv dog siden svegen. Det
bedste havde derfor været, om I havde siddet roligt hjemme i eders Rige». Kongen svarede da, at man
maatte udføre hvad der engang var begyndt, og at man nok vilde have Fremgang, naar man kun viste
Mod og Dygtighed. Borgen blev, siges der, omsider vunden, skjønt med mange Kneb. 2 Se ovenfor S. 431.
8 At Morkinskinna virkelig forvexler dette Tog med et tidligere, sees deraf, at den blandt de Mænd,
der fulgte med Kongen, nævner Agmund Skoftessøn; imidlertid er det ikke saa urimeligt, enten at en
Samtale, som den oven anførte, kunde have været holdt mellem Magnus og en af hans Mænd ved Belejringen
af en anden Borg under Toget 1103, eller at Magnus ikke aldeles uden Kamp fik hele Dublinsdistriktet
med tilhørende Borge i sin Vold; men Belejringen af Dublin selv tilhører dog aabenbart 1094. At Magnus
virkelig fik et Stykke af Irland, (der ej kan have været andet end Dublin m. m.) og sikrede sig det ved
Befæstninger, sees saavel af Thjodrek Cap. 32, hvor der staar at han underkastede sig en Deel af Øen, som
af Roger Hoveden (Savile S. 599) og Ordriks ovenfor anførte Udsagn, at Magnus indsatte coloni (hvilket
her maa betegne Besætninger af Krigere) og byggede Borge og Byer i Landet, ligesom og Morkinskinnas
og Fagrskinnas Beretning om, at han efterlod Besætning i Dublin, vidner om det samme. Derhos anføre
Kongesagaerne et Vers af Magnus, kvædet under Slaget 1103, kort før hans Fald, hvoraf det tydelig sees
at Dublin tilhørte ham, se nedenfor S. 499. For øvrigt kan det ikke længer vække Forundring, om
Begivenheder fra et af Magnus’s Tog ere af Sagabearbejderne kastede hen til et andet, efter de mange og
iøjnefaldende Exempler paa slige Omkastninger, som allerede have været anførte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
