Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN
16
helgensdag, Iste Novbr.1, og Erling, som fandt det belejligt, ved samme Anledning
at lyde Messe, modtog Indbydelsen. Han roede over Våndet med sit Følge, og
kom til Rydjøkel om Aftenen før Festdagen. Men Presten, som var en hemmelig
Tilhænger af Olaf Gudbrandssøn, havde allerede sendt Bud til denne, at Erling
vilde tilbringe Festdagene paa Rydjøkel, og at dette var den ypperligste Lejlig
hed til at overrumple ham. Olaf, som laa omtrent 6 eller 7 Mile derfra, satte sig
endnu samme Aften i Bevægelse med hele sin Flok. Imidlertid lod Presten Erling
og hans Følge beverte paa det bedste, og sørgede især for at de fik megen og sterk
Drik. Der blev beredt Natteleje for dem i Gjestebudsstuen. De havde ikke sovet
længe, førend Erling vaagnede, og spurgte om det ej var Tid til at gaa i Otte
sang. Presten svarede, at det endnu kun var ledet lidt af Natten, og bad ham slåa
sig til Ro. Jeg drømmer meget i Nat, og sover uroligt, sagde Erling. Han sovnede
dog ind igjen, men vaagnede atter strax efter, og bad Presten staa op for at holde
Messe. Presten svarede at det kun var Midnat, og at han endnu kunde sove trygt.
Erling lagde sig paa ny til Ro, men sov ikke længe, stod hastigt op og bød sine Mænd
klæde sig paa, for at gaa i Kirke. Da var det Ottesangstid. Presten gik til Kirke,
og Erling fulgte strax efter med en Deel af sit Følge, hvoriblandt hans Syster
søn Bjørn Bukk, Orm Kongsbroder, Are Thorgeirssøn o. fl. Endeel bleve tilbage,
og stode ikke engang op. Erling og de, som fulgte ham til Kirke, havde vel sine
Vaaben med, men lagde dem efter Skik og Brug uden for Kirken under Messen.
Da Ottesangen var forbi, blev Erling endnu siddende og sang en Psalme, da der
med eet hørtes Luurgang og Krigsraab udenfor. Det var Olafs Flok, der kom
stormende ind paa Gaarden, og som den Nat, til aUes Forundring, havde tilbage
lagt hele sex eller syv Raster (Mile). Heldigviis for Erling vendte Olaf sig først
mod dem, som vare inde i Stuen, saa at han og hans Mænd fik Tid til at komme ud
af Kirken og tåge sine Vaaben. Det var saa mørkt, at man neppe kunde see en
Haand for sig. Erling vilde først tilbage til sine Mænd paa Gaarden, men Bjørn
Bukk forestillede ham, at Gaarden nu var fuld af Fiender, og at det eneste, man
med denne Gaard, hvor Kirken staar. «Våndet» bliver da saaledes Glommen, der her, strax ovenfor
Øyeren, er meget bred.
i Denne Dag nævnes i Sturlungasaga, medens Kongesagaerne nævne Kyndelmisse, altsaa 2 Februar
1167 Men foruden at Sturlungasagas Beretning maa have Præsumtionen for sig, da den indeholder flere
Detailler end Kongesagaernes, og disse desuden, som nys paaviist, ved dette Tidspunkt ere heel mangel-
agtige, ere desuden deres egne Angivelser, at Erling drog til og fra Stedet til Baads, og at det tidligt om
Morgenen, da Kampen foregik, var aldeles belgmørkt, tilstrækkelige til at vise, at der her ej kan være
Tale om Februar 1167. Thi for det første maa Våndet d. 2 Februar have været tilfrosset, saa der ej
kunde være Tale om at bruge Baade, især da Kulden den Vinter synes at have været meget streng,
(se Saxo S 807); for det andet kan der d. 2 Februar om Morgenen ved Ottesangstid ej have været
mørkt, saasom Maanen var i Iste Kvarteer og havde nordlig Brede, medens dens Alder d. 1 November
1166 kun var 3 Dage, og den havde sydlig Brede, følgelig stod op efter Solen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
