Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1166. SLAG VED RYDJØKEL 17
kunde gjøre, var at skynde sig ned til Baadene. Dette skede, men de standsedes
ved en Skidgard, og indhentedes her af Olaf og hans Flok, som efter at have dræbt
nogle af Erlings Folk inde i Stuen, atter havde forladt den for at opsøge ham selv.
Der ved Skidgarden blev der en hidsig Fegtning, og da Olafs Flok var langt mand
sterkere, faldt og saaredes mange af Erlings Mænd. Nærmest Erling vare Lender
mændene Bjørn Bukk og Ivar Gille, Stallaren Bjørn og Are Thorgeirssøn. Bjørn
Bukk og Ivar kom først over Skidgarden, og hjalp siden Erling over, men da han
var tung paa Foden, gik dette noget langsomt. Imidlertid stillede den tapre Are
sig ene mod Fienderne, for at holde dem tilbage. Derved frelste han Erling, men selv
blev han truffen af en Gavlak, der spiddede ham mod Gjerdet. Erling havde faaet
et Såar i den venstre Side eller Laar, dog, som nogle troede, af sit eget Sverd, idet
han drog det ud. Beskyttede af Skidgarden og Belgmørket lykkedes det Erling
og hans Mænd at komme ned til Baadene og ud paa disse, men kun med Nød
og neppe, og med det forholdsviis store Tab af ti dræbte foruden Are, og flere saa
rede, hvoriblandt Orm Kongsbroder. Der fortælles, at da Erling var kommen i
nogenlunde Sikkerhed, spurte han allerførst efter Are Islænding, og da man svarede
at han havde ladet sit Liv ved Gjerdet, sagde han: «visselig har han fulgt os
hæderligt, og var den første til at ofre sit Liv for os: jeg har ingen saa kjek Mand
tilbage, og kan aldrig faa erstattet hans Frænder den Skade, de have lidt ved
Tabet af ham». De roede nu i al Hast tilbage over Våndet, og slåp saaledes nogen
ledes vel fra Faren. Olaf maa umiddelbart efter det mislykkede Overfald have
skyndt sig bort med sin Flok, da det udtrykkeligt fortælles, at Erling strax efter
kom tilbage til sine Mænd og lod sine faldne Krigere begrave. Men Olaf, der havde
ham saa godt som i sin Vold, men dog gik Glip af Fangsten, fik formedelst dette
Uheld Tilnavnet «Ugæva» (Ulykke). Hans Flok kaldte nogle ellers Hettesveinerne,
maaskee efter hans Fosterfader Sigurds Tilnavn «Agnhatt»1.
Olaf vedblev, som forhen, at drage om med sin Flok, deels paa Oplandene, deels
øster paa Marker, uden, som det synes, at vove sig ned til Kysten, i det mindste
saa længe Erling var i Nærheden. Denne var imidlertid ikke ledig, men benyttede
Opholdet i Viken til hemmelige Underhandlinger med Buris Henrikssøn i Dan
mark, der, selv en Ætling af Sven Ulfssøn i tredie Led, og begjærlig efter Tronen,
1 Magnus Erlingssøns Saga Cap. 23, 24, Snorre Cap. 32, 33, Fagrskinna Cap. 275, Sturlungasaga I.
S. 111, 112. Denne opregner endog Navnene paa 7 af Erlings Mænd, der faldt, efter Opgivelse af en
Thorkell Hage, sandsynligviis en Islænding, der enten var med i Kampen, eller i alle Fald paa den Tid
i Norge, og maaskee den samme, der aller først bragte Efterretningen til Island, da den, som Stur
lungasaga beretter, Sommeren efter kom der hen. De faldne vare Are Thorgilssøn, Einar Opinsjod (d. e.
den aabne Pung, han har vel altsaa været meget gavmild), Bjørn skotske, Jon Fjose, Ivar dølske, Gun
nar Tjæreskind, Thorodd Jorsalemand (altsaa en forhenværende Korsfarer). Fagrskinna fortæller, aaben
bart urigtigt, at Olaf selv havde ladet Gjestebudet paa Rydjøkel berede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
