Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 MAGNUS ERLINGSSØN
var ingen nærmere til at optræde som deres Hevner, end Valdemar, til hvem
Karis og Christinas spæde Søn Sverke efter Faderens Drab i al Hemmelighed
og under mange Farer blev sendt, aabenbart for at sikre ham mod Knuts Efter
stræbelser. Det faldt saaledes næsten af sig selv, at der udbrød Krig imellem
Knut og Valdemar, og om den end, som det synes, ej førtes med synderligt Efter
tryk, og maaskee kun har bestaaet i at Valdemar af og til har sendt Kol og
Boleslav nogen Hjelp af Folk eller Penge1, maa den dog have bidraget sit til at
vanskeliggjøre et nyt Tog til Norge. Men det Forbud, Valdemar havde udstedt
mod gjensidig Skibsfart mellem begge Lande, vedblev, og dette var allerede i
og for sig tilstrækkeligt til at gjøre Nordmændene kjede af Ufreden. Thi Korn
tilførselen fra Danmark var i hine Tider maaskee endnu langt vigtigere for det
sydlige Norge, end nu omstunder. Vikverjerne, siger Sagaen, kunne ikke und
være Handelsforbindelsen med Danmark, og derfor overhang man Erling med
Bønner om at slutte Fred med Danekongen. Erling maatte nu kunne have grundet
Haab om at faa Fred paa gode Vilkaar, og havde desuden, som det af det føl
gende sees, udkastet en Plan, der, om den just ikke kan kaldes patriotisk, dog
baade var i hans egen og Valdemars Interesse. Han lyttede derfor til Vikverjernes
Ønske, og aabnede Underhandlinger med Valdemar, aller først, men, som det af
en Sagaberetning erfares, i Stilhed eller underhaanden gjennem sin Hustru Chri
stina. Thi som Kvinde og Valdemars Syskendebarn maatte hun endog, uagtet
Krigen, under Paaskud af et eller andet Familie-Anliggende, have Adgang til at
besøge det danske Hof uden at dette Besøg kunde synes noget paafaldende. Hun
begav sig derfor om Høsten 1169 ned til Danmark, og blev meget venskabeligen
modtaget af Valdemar. Det er endog ikke usandsynligt, at hun har foregivet
at være kommen i Uenighed med sin Mand, thi der tilføjes, at Valdemar gav
hende Forleninger, tilstrækkelige til at hun deraf kunde underholde sit Følge2.
Hun tilbragte Vintren ved det danske Hof, og samtalede ofte med Kongen, der
var meget venlig mod hende. I disse Samtaler er da rimeligviis noget af det
blevet forberedt og aftalt, som siden blev Gjenstand for mere formelige Under
handlinger. I Begyndelsen af Aaret 1170 sammenkaldte Valdemar en stor Rigs
Valadar Konge af Pulinaland), og havde med ham Datteren Sophia der blev Valdemars Dronning; tredie
Gang med Kong Sverke i Sverige, og havde med ham Sønnen Boleslav, der i Valdemars Jordebog
udtrykkelig siges at være Sverkes Søn og Sophias Broder (se Antiqq. Russes I. S. 452—485), Vest-
gøtalagen, 1. c. —At man her skal læse «sun hans Sverkir», ikke «sun Sverkis», er paaviist af Ihre, Diss.
Cat. Reg. Sv. p. 93.
1 At der i 1170 var Fejde mellem Danmark og Sverige, sees hos Saxo S. 848, hvor det synes, som
om Fejden havde varet i længere Tid.
2 Magnus Erlingssøns Saga Cap. 20, Snorre Cap. 29. At Christinas Rejse til Danmark kun omtales
her, er forhen paapeget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
