Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1169. FREDSUNDERHANDLINGER MED DANMARK 27
forsamling til Midsommerstid i Ringsted, deels for at lade skriinlægge sin Fader,
Hertug Knut, der i November 1169 af Paven var bleven ophøjet i Helgenernes
Tal, deels for at lade krone sin Søn, den syvaarige Knut, der allerede var ud
nævnt til Tronfølger og havde faaet Kongenavn. Paa denne glimrende Forsam
ling, hvor Kongen, alle Danmarks Stormænd, gejstlige og verdslige, og en Mængde
af Almuen mødte frem, indfandt sig ogsaa Sendebud fra Erling, nemlig den ud
valgte Biskop i Oslo, Helge, og Erkebiskop Stephanus i Upsala, der faa Maa
neder forud var kommen tilbage fra Rom, hvor han havde været sendt af Valdemar
for hos Pave Alexander at udvirke Hertug Knuts Kanonisation, hvilket som vi
have seet, lykkedes ham, og hvorom han selv medbragte den pavelige Bulle1.
Den 25de Juni, efter at Skriinlæggelsen og derpaa Kroningen havde fundet Sted,
steg Stephan og Helge op paa en Forhøjning, og henstillede med mange venlige
Ord til Kongen at slutte Fred med Norge, helst paa en Dag som denne, da han
saa sin Søn hædret med Kronen og sin Fader med Helgen-Alteret. Valdemar
gav dem strax Tilsagn om sit Lejde for Erling til at indfinde sig hos ham, for
nærmere, og i Fortrolighed, at afhandle Sagen. Deres Fremtræden i Forsamlingen,
saa vel som Valdemars offentlige Svar, har sandsynligviis været en forud aftalt
Formalitet, men Saxo fortæller det som om det alene var deres Veltalenhed, der
stemte Valdemar saa forsonligt. Efter Helges Anmodning blev nu Æsbern Snare,
Biskop Absalons Broder, sendt til Erling for at overbringe denne Besked, medens
tyende Nordmænd, Erling og Ivar, der maa have været anseede Mænd i Biskop
Helges Følge, bleve tilbage hos Kongen som Gisler for hans Sikkerhed. Ogsaa
Fru Christina lod Erling, enten ved de tilbagevendende Biskopper, eller ved egne
Sendebud, hilse at han endelig maatte komme og forlige sig med Danekongen2.
Æsbern traf Erling i Viken, hvor han den Sommer opholdt sig. Erling maa ikke
have været ret tilfreds med de Fordringer, han opstillede, thi Saxo fortæller, at
paa et Thing, der afholdtes, maaskee for at raadslaa om Freden, lod han mange
overmodige Ord falde mod Æsbern, der heller ikke blev ham Svar skyldig. Erling
besluttede ikke desto mindre at begive sig til Valdemar, og drog i Følge med
Erkebiskop Stephanus paa et vel udrustet og med hans bedste Folk bemandet
Langskib, ledsaget af tre andre, ned til Sjæland, idet han lod Æsbern blive til
bage som Gissel. Biskop Absalon var just kommen tilbage fra Jylland, hvorhen
han med en betydelig Flaade havde ledsaget Kongen, da han saa Erlings Skibe
1 Udstedt i Benevent, 8 Novbr. 1169, og meddeelt i Thorkelins Dipl. Arnam. I. 27 efter en Afskriffc,
hvor Aarstallet 1170 er fejlagtigt tilføjet. Helges Nærværelse og Virksomhed for Fredsslutningen om
tales ogsaa i de esromske Annaler (Langebek Ser. I. 242), men Aaret angives urigtigt 1171.
2 Der staar kun i Sagaen: siden efter om Vaaren sendte Christina Mænd til Erling og bad ham
begive sig til Danekongen. Paa Angivelsen «om Vaaren» kan man her ikke lægge nogen Vegt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
