Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1170. 1171. FRED MED DANMARK 29
dansk Mand derhen, ja fandt det endog usandsynligt, at nogen dansk Høvding
vilde gaa til Norge og drages med et haardt og ulydigt Folk, i Stedet for at have
det godt hjemme. I saa Fald, meente Erling, var det rimeligt at Kongen gjorde
ham selv til Jarl, og at udvirke dette, tilstod han nu, var hans Hovedhensigt
med Rejsen til Danmark. Man havde ogsaa før, sagde han, havt Exempler paa,
at norske Mænd havde begivet sig til Danmark og faaet Jarlsnavn, nemlig Finn
Arnessøn og Haakon Ivarssøn, hvilke begge Sven Ulfssøn, Valdemars Oldefader,
havde udnævnt til Jarler i Halland, og han havde nu vel saa megen Magt i Norge,
som de. Hvis Kongen vilde opfylde denne hans Betingelse, og forlene ham ved
Viken, erklærede han sig villig til at gaa ham tilhaande som hans Vasal, og være
rede til al den Lenstjeneste, som dette Forhold medførte. For sin Søn Magnus’s
Samtykke kunde han naturligviis paa Forhaand indestaa. Flere understøttede
hans Forslag, og Valdemar gik tilsidst ind derpaa. Dog blev, som det synes,
Kong Magnus’s Samtykke indhentet, førend den endelige Fredsslutning kom
istand, da denne uden dette neppe kunde have nogen Gyldighed. Imidlertid
opholdt Erling sig hos Valdemar. Efter en enkelt Beretning1, skulde han have
tilbragt hele Vintren hos ham, saavel som Æsbern Snare i Norge, og Fredsslut
ningen ej være kommen istand eller ratificeret førend om Vaaren 1171. Sand
synligt er dette visselig ej, og det omtales heller ikke andetsteds, men det mod
siges heller ikke udtrykkeligt, og Tidsregningen er ogsaa hos Saxo paa dette Sted
noget forvirret, saa at man ej med Bestemthed kan anføre den mod hans An
givelse2. Dette faar saaledes staa ved sit Værd. Freden, hvad enten den kom
istand 1170 eller i 1171, sluttedes paa de Vilkaar, at Viken vel afstodes til Valde
mar, som den første Aftale lød, men at Erling fik den til Len som Valdemars
Jarl med den Forpligtelse, at han, naar det paafordredes, skulde stille 60 Skibe
til Danekongens Flaade. Derhos skulde han opfostre Kongens anden Søn, den i
Begyndelsen af 1170 fødte Valdemar, (siden navnkundig som Valdemar II) og i
sin Tid udnævne ham til Jarl med Berettigelse til at følge Kong Magnus i Konge
dømmet, hvis denne døde uden egtefødte Arvinger3. Denne for Erling selv mere
1 Fagrskinna, Cap. 273. Kongesagaeme tale ej om noget Vinterophold.
2 Hos Saxo, der her er saa godt som den eneste danske Kilde, fortælles netop Begivenhedeme strax
efter Freden yderst forvirret. Først tales der om et Tog til Vendland, der efter Nogles Mening allerede
skulde have foregaaet om Høsten 1169, efter andres 1170; derpaa (S. 866—877) fortælles der om Begiven-
heder 1175 og 1176, og først derfra (S. 866) kommer man tilbage til Begivenheder fra 1171. Knytlinga-
Saga, (Cap. 124) der udtrykkeligt nævner at hiint Tog til Vendland foregik Høsten samme Aar, Erling
blev Jarl, melder dog intet om, hvor længe Erling opholdt sig der.
8 Magnus Erlingssøns Saga Cap. 21, Snorre Cap. 30, Fagrskinna Cap. 273, Saxo S. 853. Saxo taler
ej om Viken eller Jarldømmet, men siger kun at Erling blev Valdemars haandgangne Mand (miles), og
omtaler de specielle Betingelser, der igjen ej findes i Sagaerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
