Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN
28
sejle ind ad Isefjorden. Han forbød strax sine Mænd strengeligen at øve Fiendtlig
heder mod Nordmændene1, modtog Erling venligt, og fulgte ham, efter at have
ladet de fleste af sine Skibe drage bort, over til Randers i Jylland, hvor Kongen
da opholdt sig, og just sad til Bords, da Skibene landede. Erling, som ikke ret
troede paa Freden, gik, strax Skibet var fæstet og tjeldet, i Land selv tolvte,
alle med Ringbrynjer og dragne Sverd under deres Kapper, og Hjelmen under
Hatten; de stevnede lige op til Kongens Herberge, og gjennem de aabenstaaende
Døre ind i Hallen, hvor ingen lagde Merke til dem, førend de vare komne heelt
frem for Kongens Højsæde. Erling sagde da: «Grid ville vi have, Herre Konge,
baade her og til Hjemrejsen». Kongen saa paa ham og sagde: «er du der, Erling?»
«Ja», svarede han, «Erling er her, og sig os nu i Hast Besked, om vi skulle have
Grid eller ej». Der var i alt 80 af Kongens Mænd derinde, men alle vaabenløse.
Kongen sagde: «Grid skal du have, Erling, og jeg har aldrig sveget nogen, som
kommer for at tale med mig: tal du og med mig, hvad du vil, og gak bort igjen
med dine Mænd, som du kom». — «For det første», svarede Erling, «vilde jeg
sikre mig Grid, som jeg ogsaa har faaet: siden vil jeg tale i bedre Mag og udførligere
med eder, thi jeg kommer i Kong Magnus’s og de øvrige norske Høvdingers Erende».
Derpaa kyssede han Kongen paa Haanden, og gik tilbage til sit Skib. Ved den
første Samtale, han siden havde med Kongen, fik han dog høre saa mange Be
brejdeiser af denne, at han mistvivlede om at komme til Enighed med ham, og
anmodede Absalon gjennem Stephanus om at maatte drage bort i Fred. Men
Absalon forsikrede, at han kunde være lige saa tryg som om han var hjemme,
og dette beroligede ham. Han blev der nu en Stund, og fik efter flere Samtaler
og Forhandlinger med Kongen endelig sluttet Fred og Forlig til begge Parters
Tilfredshed. Erling erklærede sig vistnok villig til at erkjende Valdemar for Herre
over Viken, som det tidligere havde været aftalt, men spurgte ham tillige, om
han agtede at sende nogen dansk Mand til Høvding derover i sit Navn, og erindrede
ham om, hvad der var skeet ved lignende Tilfælde i ældre Tider, navnlig om hvor
ledes Harald Gormssøn i sin Tid vel havde erhvervet Kongemagten i Norge, men
dog fundet det raadeligst at bortforlene det til indfødde Nordmænd, fornemmelig
til Haakon Jarl. Valdemar indrømmede, at det ej var raadeligt at sende nogen
1 Dette Erlings Sammentref med Absalon i Isefjorden omtales ikke i Sagaerne, der lade Erling rejse
lige over til Jylland, og komme ganske uventet til Valdemar. Magnus Erlingssøns Saga nævner heller
intet om, at han havde flere Skibe end eet Langskib, og Fagrskinna siger udtrykkeligt, at Erling gjorde
det vovelige Skridt, med et eneste Skib at begive sig til Danmark. Men Saxo synes dog her bedst under-
rettet, og maa staa mest til troende. Muligt at Erling, for at undgaa Opsigt, ikke med mere end det
største af sine Skibe har draget til Randers, og har ladet de tre andre blive tilbage et Stykke derifra.
Det er ellers kun Magnus Erlingssøns Saga, der angiver Randers som Stedet, hver han fandt Valdemar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
