Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 MAGNUS ERLINGSSØN
18. Birkebeinernes uheldige Forsøg paa at indtage Nidaros.
Slag ved Hattehamren.
Her, mellem disse Udøer, holdt Sverre Huusthing med sine Folk, da han ikke
ønskede at Indbyggerne i Egnen skulde høre hvad der forhandledes, og raadslog
med dem om hvad der nu var at gjøre. Han forelagde dem trende Vilkaar, der saa
temmeligt lagde for Dagen, hvor fortvivlet han nu ansaa sin Stilling at være,
og hvor svagt Haab han havde om at kunne udrette noget. Enten, sagde han,
burde man drage til Haalogaland, for der at skaffe sig Gods og ordentlige Skibe,
og siden paa disse søge ned til Bergen for at prøve om man der kunde tilføje Fienden
nogen Skade; eller man skulde forlade Landet og sætte over til Øerne vester1,
hvor det ej var saa usandsynligt, at man kunde faa nogen Folkehjelp; eller ogsaa
skulde man for det første lade alle Forsøg paa at skaffe sig Hjelp mod Magnus
fare, men drage over til Irland eller andre Lande i Vesten og herje der2, i Haab
om at Magnus’s og Erlings Yndest efterhaanden vilde aftage, jo længere de herskede
i Landet, og at saaledes endelig den Tid vilde komme, da det ej var saa vanskeligt
at binde an med dem, som nu. Men intet af disse Forslag behagede hans Mænd.
De vilde alle sammen ind til Nidaros, som de med Lethed troede at kunne faa i
deres Vold, siden hverken Magnus eller Erling laa der med Tropper, og Sverre
selv havde mange Venner i Byen. Sverre fraraadede det højligt, skyldte paa en
Drøm, han havde havt, og bad sine Mænd følge hans Raad. Men forgjæves; mod
hans Vilje styrede de sydefter til Throndhjemsfjordens Indløb. Da de kom til
Storfosen, bad han dem i det mindste at fare til Bergen, men kun ikke ind i Thrond
hjemsfjorden, da det vist vilde løbe uheldigt af. Men det hjalp ikke, hvad Sverre
sagde: ind til Nidaros vilde de, og da han var ene mod dem alle, maatte han finde
sig deri. De roede da ind ad Fjorden, og lagde til ved Rødberget. Sverre lod nu
sine Mænd kalde til sig, og spurgte dem i al Stilhed, paa hvad Maade de da tænkte
at angribe Byen, siden de vare saa forhippede derpaa. De tænkte kun, sagde de,
at ro lige til Bryggen, og see til at komme op der. «Dette», sagde Sverre, «duer
ikke, thi Bymændene ville nu neppe godvillig give Staden i vor Vold, eftersom
vi Birkebeiner just ikke have faaet det bedste Ord paa os for Ran og Plyndring.
Jeg raader til, endnu før det lysner, at sende en Skude ind forbi Stadsbygden,
1 Man maa vel antage, at der ved «Øerne» paa dette Sted menes Færøerne, Sverres Hjemsted, thi
kun her synes det rimeligt, at han kunde vente Understøttelse.
• Det er højst rimeligt, at Sverre her har havt den Krig for Øje, som paa denne Tid (fra 1177) før-
tes i det nordlige Irland, af den engelske Ridder John de Curcy, der omsider underkastede sig hele Ulster.
Samkvemmet mellem Norge og de vestlige Øer var da saa hyppigt, at man neppe i Norge kunde være
uvidende om Begivenhederne paa Irland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
