- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
83

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1178. SVERRE I NAUMDAL 83
over Fjorden inden om Munkholmen, og lige til Ladehamren: der skal den lægge
sig, tjeldet paa det bedste, saa yderligt at man godt kan see den fra Byen, naar
det er lyst. Men alle de, som ere ombord, skulle gaa i Land, op i Skoven, og videre
frem ovenfor Lade langs Aasen indtil de komme strax ovenfor Broen1, der skulle
de forblive indtil det lysner. Vi skulle imidlertid ro ind over Fjorden til Flak,
og langs med Bjerget til Gullhamar, hvor vi skulle lægge bi. Naar det da begyn
der at lysne, og de i Byen see Skibet ved Ladehamren, ville de, som jeg formoder,
antage, at vor hele Styrke ligger der i Nærheden, og ro imod den med alle sine
Skibe; men medens de saaledes ro ud til Ladehamren, skulle vi ro om Hevringen2
og ind til Øren. Da tør det nok hænde, at det bliver os, som komme til at forbyde
dem Adgangen til Byen, ikke omvendt». Imod dette kloge Raad indvendte Gud
laug Vale, Sverres Stallare, at det var alt for voveligt at dele deres alligevel højst
übetydelige Styrke. Det samme fandt ogsaa flere, og Sverre blev overstemt, saa
at det omsider blev afgjort, at de skulde ro lige til Byen saa snart det blev lyst.
Sverre sagde, at han slet ikke syntes om dette, og at det vilde bekomme dem ilde
at fatte Beslutninger mod hans Vilje, men at han ikke desto mindre var rede til
at dele Faren med dem.
Da Birkebeinerne fattede den dumdristige Plan, tænkte de neppe paa, at der
denne Gang var en Mand tilstede i Nidaros, som ikke gav Jarlen selv stort efter
i Magt og Dygtighed, og som ej alene havde Evne, men ogsaa den ivrigste Vilje,
til at forsvare Byen og Kirken mod saadanne übudne Gjester. Dette var Erke
biskop Eystein. Han havde allerede Dagen forud ladet blæse til Møde i Byen,
for at sætte Mod i Bymændene og opmuntre dem til et kraftigt Forsvar. Her for
talte han, hvorledes han havde faaet Underretning om at Birkebeinerne vare
komne ned til Naumdal, og havde taget Søvejen sydefter3. «Det er», sagde han,
«højst rimeligt, at de gjeste os, men jeg har tillige hørt, at de kun have smaa Skibe
og lidet Mandskab, hvilket tilmed er udmattet og i usel Forfatning, og det passer
sig ikke for Bønder og Kjøbmænd, at give Slip paa Gods og Fæ for slige Tyve og
Ugjerningsmænd som Sverre har harket sammen. Ville I derfor byde til at for
svare Byen efter Evne, skal jeg understøtte Eder med mit Skib og alle de Huuskarle,
jeg har i Biskopsgaarden». Dette Forslag antoge alle med Takke, og sagde at
de heller vilde slaas, end taale Birkebeinernes Voldsomheder. Der blev da i Hast
udrustet fem Skibe, de fire af Bymændene og Kjøbmændene, det femte af Erke
1 Det maa erindres, at Broen dengang gik lige ud for Biskopsgaarden over til Elgeseter.
2 Det sees heraf, at Gullhamar, hvilket Navn nu ikke er brugeligt, maa være beliggende strax uden-
for Hevringen.
* Denne Efterretning maa være kommen over Naumdalseidet.
7— Munch: Det norske Folks Historie. VII.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free