Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1179. SLAG PAA KALVSKINDET 93
større Løn for alt Eders Slæb og store Fare, end det hidtil har været muligt. Nu
er dog Udsigten dertil bedre end før. Thi her i Byen foran os ligge Kong Magnus
og Erling Jarl, foruden mange Lendermænd og Hirdmænd. Nu er der virkelig
større Hæder at vinde, end der som oftest byder sig Lejlighed til, og jeg tror for
vist, efter hvad jeg har drømt1, at vi ville faa Sejr. Lader os derfor nu gaa saa
meget fastere frem, som vi vente at høste større Fordele deraf end før. Jeg skal
ogsaa sige Eder, hvad I ved Eders Tapperhed skulle opnaa. Den, der med sande
Vidner kan godtgjøre, at han har fældet en Lendermand, skal selv blive Lender
mand, den der dræber en Hirdmand, skal blive Hirdmand, og overhoved skal
enhver faa den Mands Titel og Værdighed, der falder for hans Haand. Om saadan
Priis have I nu at stride. Jeg tror neppe at vore Fiender vide rigtig Besked om
vore Bevægelser, og det aner mig derhos at Lykken nu har forladt dem, medens
vi derimod have Sejren i Vente, og den Hæder der tilkommer os. Saaledes vil
Gud nok skifte mellem os. Længe nok have hine forholdt os vor Magt og Hæder,
men nu kan det være, at de maa give Slip paa alt, hvad de med Urette have til
vendt sig, baade Magten og Hæderen, ja det er endog ikke usandsynligt, at de
tilmed miste Livet. Gjører nu det første Anfald saa heftigt som muligt, saa vil
det øvrige nok føje sig. De ere drukne, søvnige og aldeles raadløse, nogle om
bord paa Skibene, andre hist og her i Byen, de vide neppe, hvorhen de skulle
vende sig, eller hvad de skulle tåge sig til». Denne Tale blev vel optagen, og man
saa snart Beviis paa dens Virkning, idet de ilede ned ad Steenbjergene. En af
hine Gauldøler løb foran de øvrige; han var baade stor og sterk, men havde intet
andet Vaaben end en vældig Trælurk eller Knippel, som han bar paa Axlen.
Hjarrande Hvida2, en af Birkebeinernes Høvdinger, spurte ham forundret: «hvad
vil du, Mand, siden du løber saa med Trælurken? hvor ere dine Vaaben? Det
er noget ganske Andet at slaas med Erling Jarl end at træske Korn!» Gauldølingen,
der hed Eyvind, svårede: «De Vaaben, jeg agter at bruge, komme mig først imøde
fra Byen, thi Jarlsmændene bære dem endnu». «Slig Tale kan jeg lide», sagde
Hjarrande; «du er en tapper Mand, tag her min Kesje og Haandøx, og brug dem
i Striden!» Saadan Stemning raadede i Birkebeinernes Hær.
Nogle af Kong Magnus’s Mænd holdt Natte-Vagt ude paa Øren, og fordreve
Tiden med Leg. De saa Birkebeinerne komme ned af Steenbjergene, og blæste
strax Allarm. Men uheldigviis havde Kong Magnus Dagen forud havt Gjestebud,
og bevertet sine Folk saa godt, at en stor Deel af dem laa aldeles drukne i deres
1 Denne Drøm beskrives fuldstændigt i Sverres Saga Cap. 42.
2 Efter den Læsemaade, der er optegnet i Texten af Fornm. Sogur (VIII. 66) var det Asser Prest, der
først tiltalte Eyvind, medens Hjarrande først siden tog Ordet og gav ham Vaaben, men Flatøbogen, hvis
Læsemaader her pleje at være de bedste, nævner kun Hjarrande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
