Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN
92
var udstillet Udposter, thi, sagde han, «efter hvad vi høre, kunne vi med det
første vente os et Besøg af Birkebeinerne, og jeg vilde derfor raade til at der blev
blæst til Samling, og at Mandskabet beordredes fuldt væbnet ud til Borgen, thi
da vilde vi være beredte til at tåge imod dem. Det er aldeles vist, at Birkebeinerne,
holde til i Gauldalen; nogle tro rigtignok, at de ville søge op til Fjelds, men det
er os berettet som fuldkommen paalideligt, at det lige saa gjerne kan hænde at
de komme hid». «Gid det var saa vel, at det var sandt», sagde Jarlen; «da skulde
de nok faa sin Bekomst, men for den Sags Skyld kunne I nok sove trygt i Nat,
thi mig har man fortalt, at de allerede have taget Vejen ad Fjeldet til, og Sverre
vover vist ikke at angribe os her, naar vi passe saa godt paa som nu». «Det vilde
visselig», sagde Jon, «være en herlig Sag, om det forholdt sig saaledes som Jarlen
forsikrer, nemlig at vi ikke behøvede at vogte os for Birkebeinerne; men der er
dem, Herre, som sige, at I lægger mere Vind paa at drikke Eder fuld i Viin og
Mjød, end at treffe de bedste Foranstaltninger til Mandskabets Sikkerhed». Da
blev Jarlen vred og sagde: «sjelden har man hidtil beskyldt mig for ikke at være
forsigtig nok, men enten maa nu jeg med eet være bleven aldeles uduelig til at
sørge for mit Mandskab, som I sige, eller I ere ræddere end I burde være; i Nat
kunne I dog ganske vist ligge urædde, thi jeg skal selv holde Vagt, om I derved
ansee Eder betryggede; før har man dog havt Tillid til min Aarvaagenhed, skjønt
vi da havde med sterkere Fiender at bestille end nu». Med denne Affærdigelse
maatte Jon og Sigurd gaa, og begave sig til sine Skibe. Jarlen derimod holdt
slet ingen Vagt, som han sagde, men klædte sig af og gik til Sengs, ligesaa alt
hans Mandskab. Det lader ikke engang til, at man lagde nogen Besætning i Borgen.
Kun blev der, som sædvanligt, stillet Udposter.
Samme Aften eller Nat brød ikke des mindre Sverre op fra Gauldalen, for ad
den almindelige Vej over Byaasen at trænge frem til Byen og overfalde Jarlen.
Hans Flok var forøget med 360 eller flere Gauldøler, som paa hans Opbud havde
været stillede; men de vare kun daarligt bevæbnede, thi de bestode for det meste
blot af Arbejdsmænd, hvilke Bønderne havde sendt i sit Sted, da de af Frygt
for Erling Jarls Hevn ikke selv vovede at fare. Ved Daggry kom man over Aasen
til Feginsbrekka — det Sted ved Steenbjergene, hvor Udsigten aabner sig til
Byen —; her steg Sverre af Hesten, faldt paa Knæ, og gjorde en Bøn. Derpaa
holdt han følgende Opmuntringstale til sine Mænd: «Nu gjelder det at stride
godt og tappert, thi der er en fager Sejr at vinde. Jeg behøver ikke udførligt
at bringe Eder al den Nød og Møje i Erindring, som I hidtil have havt at beståa,
medens I derimod have nydt liden Glæde og Hygge. Skal jeg dømme efter mig
selv, maa jeg og antage, at I nok kunde synes, det ej var for tidligt at høste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
