Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 MAGNUS ERLINGSSØN OG SVERRE SIGURDSSØN
Sverre havde imidlertid opholdt sig i Oslo, uden at foruroliges synderligt af
Orm Kongsbroder, der for det meste holdt sig ved Tunsberg med sine Skibe, men
nu og da gjorde mindre Tog, snart omkring paa Vestfold, snart vest til Agder,
men vovede sig aldrig ind til Oslo, lige saa lidt som Sverre, der ingen Skibe havde,
kunde angribe ham. Paa begge Sider dræbte eller fangede de alle de Mænd for
hinanden, som de kunde faa fat paa. Da Erik Kongssøn kom med sit bedrøvelige
Budskab, satte Sverre ham og hans Mænd haardt til Rette for deres daarlige Ferd,
og sagde at de kun havde lagt lidet Vid for Dagen. Til Anmodningen om strax
at komme til Throndhjem svårede han, at han ikke vilde fare efter de FortæUinger,
Erik og hans Folk forebragte, siden de havde viist sig saa uvittige: han havde
desuden nu engang belavet sig paa Julevejtsle der i Oslo med saa megen Besvær
og Omkostning, at han ej kunde eller vilde bryde op derfra førend efter Julen;
og derved blev det. Magnus tilbragte Julen, som det var bestemt, i Bergen. Her
var han paa et hængende Håar kommen af Dage i et Slagsmaal mellem hans egne
Mænd. Ved Julegjestebudet holdt han og Hirdmændene til i den store Hirdstue
paa Kongsgaarden, Gjesterne derimod i den saakaldte Sunnivestue. De ærgrede
sig over at de kun fik 01 at drikke, medens Hirdmændene fik Mjød, og femte Dag
Juul (29de Decbr.), da de vare meget drukne, grebe de endog til Vaaben, og stor
mede hen til Kongens Stue for at bryde ind. Da Kongen hørte dette, sprang han
til Døren, for at standse dem. Hans Træl, Baard Skjold, løb foran ham ud i For
stuen, og blev strax dræbt1. Var Kongen kommen først, vilde vel dette være
blevet hans Lod. Han vendte nu om igjen, og Hirdmændene sloge Døren i, men
Gjesterne brøde den op. De Hirdmænd, som havde havt Vagt om Dagen, og som
vare de eneste, der havde deres Vaaben tilstede, stillede sig nu foran Døren, og
forsvarede den, medens de øvrige indenfor toge Stenene af Ovnene og kastede ud
i Forstuen paa Gjesterne. Imidlertid havde Bymændene, saa vel som Magnus’s
egne og Lendermændenes Huuskarle faaet Nys om Tumulten; de væbnede sig
strax og ilede til Hirdstuen, som Gjesterne nu maatte forlade; men en heel Deel
vare saarede. Morgenen efter lod Kongen de værste af Urostifterne gribe, og straffe
med Tabet af Foden eller Haanden, men ingen dræbe2.
ladsen; her taler han om, hvorledes Kongen styrer Olafssuden, og nys vandt en herlig Sejr. Versene ere
optagne i Sverres Saga Cap. 63.
1 Dette er maaskee det sidste Sted i vore Sagaer, hvor en Træl omtales.
8 Sverres Saga Cap. 63—66.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
