Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1182. MAGNUS’S ANDET OVERFALD PAA, NIDAROS 133
29. Magnus overfalder Nidaros anden Gang, men viger for Sverre, der
kommer Staden til Hjelp.
Strax over Juul beredede Magnus sig til at udføre sin Trusel mod Thrønderne.
Han bestemte sig til kun at medtage sin Hird og sit mest udsøgte Mandskab,
tilsammen ikke fuldt 1000 Mand. Det kom nemlig mest an paa at overrumple
Birkebeinerne. Udrustningerne medtoge en tre Ugers Tid, og han forlod Bergen
strax efter Kyndelsmesse (2den Februar 1182). Det var hans Hensigt at skynde
sig saa meget som muligt, for at komme des mere uvæntet, men han fik ofte Mod
vind og laa vejrfast i flere Havne, saa at han ikke kom til Throndhjem førend
Løverdagen den 20de Februar». Men desuagtet kom han ganske uvæntet, og
Birkebeinernes Høvdinger maa saaledes vist have været utilgiveligt forsømmelige
i at indhente Etterretninger. Da Magnus nærmede sig Byen, lod han en Afdeling
af sine Mænd gjøre Landgang ude ved Borgen, en anden ved Øren, en tredie inde
ved Bryggerne, og fra alle Kanter storme op i Byen: to Skuder sendte han over
til Bakke, for at Mandskabet der kunde gaa i Land, og i al Hast løbe oven om
Erlendshaugen og ned til Broen for at besætte denne2. Overrumplingen lykkedes
fuldkommen. Birkebeinerne vare spredte rundt om i Byen, mange af dem i Bad;
ingen anede nogen Fare. Baard Guthormssøn var den første, der merkede Uraad[
og uden engang at gjøre mindste Mine til Forsvar satte han med alle sine Mænd
afsted til Broen, som han var heldig nok til at naa og slippe over førend Fienderne
endnu havde besat den. Ottar Knerra og Helge Thorfinnssøn havde en Skude liggende
ved Kongsgaardsbryggen, og løb ombord i den, for at komme over til den anden
Side. Eyjulf Havlessøn var i Bad i Gaarden Grjot strax ved Korskirken3, da han
hørte et Barn sige: «her fare Heklungerne»; strax greb han sine Klæder i Fanget
og løb ud af Gaardsledet forbi Kirken. I det samme kom en heel Deel Heklunger
udenfra op ad Gaden; han skyndte sig da op om Christkirkegaarden, men der
mødte han en anden fiendtlig Trop, som var kommen i Land: han maatte derfor
vende om og tåge Vejen til Kongsbryggen. Her kom han med en Deel andre ud
paa den nys nævnte Skude, og de satte strax fra Land, i det de droge Sverdene,
holdt sine Buklere (mindre Skjolde) for sig, og for Resten værgede sig med hvad
de forefandt. De vilde see til at komme over mellem Erlendshaugen og Skei
sa TIT Z? 611 heder> LøVerdaS * anden U«e af Langefasten. Da Paasken i 1182 faldt paa
28de Marts, bliver Fastelavns Søndag 7de Februar, og 2den Løverdag derefter den 20de
Erlendshaugen er, som man af andre Steder tydeligt kan see, den Højde, hvor Christiansteens Fort
siaen er anlagt.
• Korskirken laa omtrent paa Hjørnet af nuværende Kjøbmandsgade og Vestregade, altsaa ikke langt
fra Kongsgaarden, der laa yderst mod Elven paa Nordsiden af nuværende Østregade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
