Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1195. HARALD ORKNØ-JARL UNDERKASTER SIG SVERRE 269
Mængdens opmuntrende Bifald: jeg er en gammel Mand, som mit Skjegg noksom
viser, og jeg har ligget paa Knæ for mange Konger, stundom i største Venskabe
lighed, men oftest under mislige Omstændigheder. Nu er en ny Vanskelighed for
Haanden, nemlig min Herre Kong Sverres Vrede. Jeg torde dog være mere uskyldig
i den Sag, der har paadraget mig den, end man har beskyldt mig for. Ikke var
jeg den, som rejste Oprørsflokken, men det fragaar jeg rigtignok ikke, at jeg ej
kæmpede imod den, thi jeg kunde ikke lægge mig ud med alle Folk i Landet,
saa længe jeg skal være Jarl over dem. Heller ikke handle Orknøingerne i alle
Dele efter min Vilje. Mange løbe ud fra Øerne, og herje paa Irland eller Skotland,
eller plyndre Kjøbmænd, alt sammen imod min Vilje, skjønt jeg dog har Ord
for at være streng og nøjeregnende nok. Men dette er ikke mere at tale om; saa
ledes som Sagerne nu staa, lægger jeg alt i Guds og eders Vold». Med disse Ord
gik Jarlen frem mellem Bænkene, og kastede sig for Kongens Fødder. Kongen
saa sig om, tog seent til Orde, og sagde: «stor Ufred og mange Drab forvoldte I
i Norge, der udrustede en saa sterk Flokk, som Øyeskeggernes, og sendte os den
hid til Landet; det var mig og mine Mænd til stor Harm. Men nu er I selv kom
men hid som alle see, angrer, hvad I har forbrudt eder imod os, og beder om vor
Naade. Den vil jeg heller ikke negte eder, da jeg selv kan trænge til at den al
mægtige Gud viser mig større Naade, end jeg har fortjent. Staa derfor op, Herre
Jarl, og vær her i Guds og min Fred, saa skal jeg fremsætte Forligsvilkaarene,
naar jeg dertil har bedre Tid». Disse vare, som man kunde vente, temmelig haarde.
For det første fratog han Harald Hjaltland aldeles, med Skat og Skyld, og lagde
det under Kronen. Dernæst forbeholdt han sig den halve Deel af alt Sagefaldet
paa Orknøerne. Ligeledes erklærede han alle de Jorder og Ejendomme, der havde
tilhørt de i Florevaag faldne Orknøinger og Hjalter, forbrudte til Kronen, dog
saaledes, at de Faldnes Frænder skulle kunne indløse dem inden tre Aar; hvis
de da ikke bleve indløste, skulde de uigjenkaldeligt forblive Krongods. Dette
Forlig blev nøjagtigt optegnet og besvoret af Harald Jarl. Der tales intet om,
at nogen Deel af Jarldømmet forbeholdtes Harald unge, og det synes jo rigtig
nok, som om det nu allerede var beklippet saa meget, at Harald Maddadhssøn
maatte faa beholde det øvrige i Fred. Herom er det imidlertid umuligt at sige
noget med Bestemthed, da Forligs-Dokumentet, som siden dannede et af de
vigtigste statsretlige Aktstykker i den norske Krones Arkiv1, desværre for længe
siden er tabt. Vi ville see, hvorledes Harald unge kort efter bekrigede Harald
Jarl, for at faa Halvdelen af Øerne, og det, som det udtrykkeligt siges, efter at
Sverre havde givet ham den; men om dette var før, eller ved, eller efter Forliget
1 Den paaberaabes saaledes i Hirdskraa, Cap. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
