Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 SVERRE SIGURDSSØN
i Bergen, er umuligt med Bestemthed at angive efter de faa og utilstrækkelige
Kilder, vi nu have. Kong Sverre lod alle de forbrudte Ejendomme paa Øerne
optegne, og udnævnte Sysselmænd1, saavel paa Orknøerne som paa Hjaltland,
til at oppebære hans Indtægter og paasee hans Tarv. Sandsynligviis bestemte
han ogsaa ved denne Lejlighed, at Hjaltland skulde have fælles Lagmand med
Færøerne, thi saaledes finde vi Forholdet siden efter. Derpaa vendte Jarlen
tilbage. Det var, som vi i det følgende ville see, neppe hans Hensigt at holde
Forliget, hvis han fandt Lejlighed til at bryde det, men denne fandt han ikke
førend efter Kong Sverres Død2.
63. Baglernes Oprørsflok stiftes.
Men paa samme Tid, som Sverre havde opnaaet en Magt der gjorde hans
Navn anseet og frygtet udenfor Landets snevre Grændser, lykkedes det de mis
fornøjede gejstlige og verdslige Aristokraters forenede Bestræbelser at bringe endnu
et Oprør i Stand, der ej alene voxede Sverre selv saaledes over Hovedet, at han
ikke oplevede Enden derpaa, men sønderrev Norge næsten i en heel Menneske
alder ved Borgerkrige, blodigere og mere haardnakkede end nogen af de fore
gaaende. Hovedmanden for dette Oprør var Biskop Nikolas, mere i Egenskab
af det gamle Aristokratis fornemste Medlem, end som Hierarch, thi man kan
være vis paa, at om Sverres og Hierarchiets Interesser havde været fælles, vilde
han ikke med saadan Iver have sluttet sig til Erkebiskop Erik og Kirkens Sag,
som han nu gav sig Mine af. Men nu stode Sagerne saaledes, at han kunde lægge
hele den gejstlige Magt i Vegtskaalen, for at styrke sit politiske Parti, og give
Sagen et Udseende, som om man stred for Kirkens hellige Sag, medens det egentlig
kun var det gamle Lendermands-Aristokrati og Selvraadighedens Tid, som man
vilde have fornyet. Og Nikolas var desuden endnu for ny i sin gejstlige Vær
dighed, og havde for længe været en verdslig Høvding og Mand af Sverdet, til
at han skulde have Taalmodighed til at vente paa Stridens Afgjørelse ved den
gejstlige Domstol. Han havde allerede, hvad man efter det Foregaaende maa
antage, haft Deel med i Øyeskeggernes Opstand, og hvilede ikke, førend han fik
et lignende Oprør, men vældigere og varigere, tilvejebragt.
Lykken var ham her ogsaa særdeles gunstig, thi netop, som det var ham be
lejligst, spillede uforudseede Omstændigheder ham en næsten færdig Vaabenmagt
1 Sysselmanden, der udnævntes til Orknøerne, hed Arne Lørja, som senere vil blive omtalt. Inge
Baardssøns Saga S. 193.
2 Sverres Saga Cap. 125. Orkneyinga Saga S. 418.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
