- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
406

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAAKON SVERRESSØN
406
see, Opfordringen; men den Krænkelse, der var overgaaet hende, kunde hun aldrig
glemme, og om hun end ikke, hvad man senere paastod, ligefrem stræbede Kongen
efter Livet, var det dog naturligt, at alle de ved Hoffet, der af Ærgjerrighed eller
andre Grunde vare misfornøjede med den daværende Tingenes Orden, samlede
sig om hende, og at Spirerne til en vordende Splid mellem Birkebeinerne indbyrdes
derved end mere kom til at trives.
Om den svenske Kong Sverkes Forhold til Haakon nævnes der for øvrigt intet,
men man maa formode, at det i det mindste ikke var uvenskabeligt, saa længe
Sverke stod paa en god Fod med Folkungerne. De fornemste af disse vare efter
Byrge Jarls Død hans Broder Karl Jarl, kaldet den døve, og Magnus Minneskjold,
Lagmand i Vestergautland (forudsat at denne sidste endnu levede), samt Byrges
Sønner Knut Jarl, gift med en Datter af Kong Knut Erikssøn, og Magnus, frem
deles Folke Jarl, kaldet den unge, og flere, hvorom der i det følgende vil blive
Tale1. Byrge Jarls Sønner vare paa mødrene Side beslægtede med det norske
Kongehuus, da deres Moder, Fru Brigida, var en Datter af Harald Gille; hun
synes at have overlevet sin Mand, og som Enke begivet sig ind i Riseberge Kloster».
Det er for Resten ikke usandsynligt, at Kong Sverke allerede strax efter den mæg
tige Byrge Jarls Død begyndte at komme i det uvenskabelige Forhold til hans
Sønner og Frænder, der siden endtes med aabenbar Krig, og at dette har bidraget
meget til, at Dronning Margrete saa villigt fulgte sin Stifsøns Anmodning om at
komme tilbage til Norge3.
1 Folkungernes Slægtregister, i sig selv indviklet, er blevet end mere forvirret ved de Udfyldninger,
enkelte Genealoger have tilladt sig at gjøre deri efter Gisninger og usikre Sagn. De bedste Oplysninger
findes i vore egne Sagaer, men ogsaa disse have givet Anledning til Fejltagelser, da man ikke altid har
fulgt Flatøbogen og Skaalholtsbogen, der har de bedste Læsemaader. Saaledes heder det i Texten (Cod.
frisianus) af Haakon Haakonssøns Saga Cap. 269, at Knut, Magnus Brokes Søn, var Dattersøn af Kong
Knut Erikssøn; men Flatøbogen har her det rette, nemlig at Magnus Broke selv var denne Dattersøn,
hvoraf da følger, at Magnus’s Fader Knut Jarl, Byrge Brosas Søn, var gift med Kong Knuts Datter.
Det er ingenlunde hævet over enhver Tvivl, at Folke Jarl, som flere have antydet, var en Broder af
Byrge Jarl. Det gamle Dokument, som Messenius anfører i sit Theatr. Nob. Svecanæ S. 121, nævner
kun tre Sønner af Benedikt Snyvel, og nogle ville gjøre Folke til en Søn af Byrge. Sverres Saga, Cap.
18 (se ovenfor S. 59) tillægger denne dog udtrykkelig kun tre Sønner; har Folke og været hans Søn, maa
han da være fød efter 1177. For Resten synes Kong Knut selv at have været beslægtet med Folkungerne,
thi i et Brev af ham fra 1191 (Liljegrens Dipl. I. N. 113) nævnes en Knut, Broder af Dronningen, hvilken
kunde være Byrge Brosas Farbroder, og Holmgeir, hans nepos (Barnebarn eller Frænde); hvilket Navn
ogsaa forekommer hyppigt i Folkunge-Ætten. Det sandsynligste torde maaskee være at antage denne
Holmgeir for en Systersøn af Kongen, og Folke Jarl for hans Søn. Thi «Knut Dronningens Broder», kan
ej være hans Fader, og i et Brev af Kong Sverke nævnes heller ikke flere Brødre af Byrge Jarl end Karl
og Magnus. Fra hvad Aar dette Brev er, vides ej, men det maa i alle Fald være yngre end 1195, og
saaledes levede Magnus Minneskjold i det mindste da.
• Man seer af det lundske Nekrologium (Langebek Ser. r. D. 111. 563) at hun døde den 22de Okto-
ber, uvist hvad Aar, som Nonne i «Rinbiarge» hvilket vistnok er en Skrivfejl for «Risabjarge».
» Naar man i Forbindelse med hvad der ovenfor (S. 323) er paapeget om Tiden, da Sverke efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free