Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1203. HAAKONS FORHOLD TIL FREMMEDE MAGTER 407
Den Kant, fra hvilken Haakon snarest kunde vente at blive foruroliget, var
Danmark, hvor de misfornøjede Nordmænd altid havde fundet Tilhold og Bistand,
og hvor end ydermere mod Slutningen af Aaret (Ilte November 1202) Kong
Knut døde, og efterfulgtes af sin Broder, den 32aarige, statskloge og krigerske,
Hertug Valdemar, der, som vi ovenfor have seet, virkelig havde et Slags Fordring
paa Norge, for saa vidt som Erling Jarl og Kong Magnus i Forliget af 1170 havde
erklæret ham for Tronfølger, hvis Magnus døde uden Arvinger, hvorhos desuden
Viken under alle Omstændigheder erkjendtes som et dansk Len. Vi ville ogsaa
se, at Valdemar siden virkelig blandede sig i Norges Anliggender; for det første
var han dog optagen med at gjennemrejse Riget for at lade sig hylde, og siden
med at fortsætte en allerede under Kong Knut begyndt Krig med de nordtyske
Fyrster, der bragte Nordelbingen, eller Holsten, Lauenburg, og en Deel af Meklen
burg under Danmarks Herredømme. Med Paven maatte nu vel ogsaa en fuld
kommen Udsoning være at vente, skjønt han endnu for Formens Skyld mis
billigede, at Erkebiskoppen paa egen Haand, uden at indhente hans Samtykke,
havde givet Haakon Absolution. Vi have endnu det Brev, Innocentius i den An
ledning tilskrev Erkebiskop Erik og hans Lydbiskopper, og som vidner om den
Glæde, han følte ved Sverres Død, og de gode Tanker og Forhaabninger, han
nærede om hans Søn, medens det tillige er et ypperligt Exempel paa den Myndig
hed, hvormed han plejede at gaa frem, og det overlegne Sprog, han stundom kunde
bruge endog mod højt staaende, alderstegne Prælater. «Vort Hjerte,» begynder
det, «har frydet sig i Herren, og vi have særdeles glædet os, skyldigst takkende
den almægtige Gud, fordi han efter tunge Skyer har skjenket os klar Himmel,
og efter Storme Rolighed. Vi have nemlig erfaret, at, efterat Sverre er død, han,
der med Vold har tilrevet sig Norges Rige, og som truede hele Riget med For
virring og almindelig Forstyrrelse, saa at flere af de fornemste og bedste Mænd
ere af ham jagede i Landflygtighed, ej at tale om saa mange andre, der have mistet
Livet, har hans Søn efterfulgt ham i Kongedømmet, men ikke i Fremfærd, har
kaldet hine, der paa nys nævnte Maade vare drevne i Landflygtighed, tilbage til
deres Hjem, elsker og hædrer baade Kirker og kirkelige Personer, og styrer Folket
al Rimelighed egtede Benedikta, Datter af Ebbe Sunessøn i Danmark, lægger Merke til den aldeles lige-
fremme og utvetydige Beretning i Vestgøtalagens Kongerække, at Folkungerne, Sverkes egne Svogere,
dræbte ham, medens vi derimod andensteds fra vide, at Sunessønnerne understøttede ham, bliver der,
som ovenfor ytret, sterk Formodning for at han har tilsidesat eller forladt Dronning Ingegerd Byrges-
datter for at egte Benedikta; at dette netop har været Aarsagen, hvorfor Folkungerne lode hans og Inge-
gerds Søn tåge til Konge som Spædbarn, nemlig for at sikre ham Tronfølgen for det Tilfælde at Sverke
med Benedikta skulde faa Sønner, som han begunstigede, og at den saaledes opstaaede Uenighed, der
endtes med Elgjaraas-Slaget, hvorom nedenfor, allerede har begyndt at gjøre Margrete Opholdet i Sverige
uhyggelig*-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
