Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 HAAKON SVERRESSØN
strax efter at han om Vaaren 1202 havde indgaaet Forliget i Perth med den skotske
Konge, og saaledes havde faaet frie Hænder fra den Kant. Kong Haakon havde
for meget hjemme at tåge vare paa, til strax at kunne gjøre noget derved, og
Døden hindrede ham siden i at udføre de Planer, han upaatvivlelig havde til at
skaffe sit Herredømme den tilbørlige Anerkjendelse i Skatlandene. Saaledes havde
den gamle Jarl den Tilfredsstillelse, efter et langt og uroligt Livs Ende at see sig
i udeelt Besiddelse af hvad han betragtede som sine Arvelande, baade i det skotske
og i det norske Rige. Han døde 1206, 73 Aar gammel, efter at have ført Jarls
navn i 68 Aar, og virkelig, skjønt med større og mindre Magt, beklædt Jarle
værdigheden i4B Aar, eller siden Ragnvald Jarls Død 11581. Han nævnes i Orkney
inga-Saga, og vistnok med Rette, som den tredie af de aller mægtigste blandt
Orknø-Jarlerne. De to andre ere Sigurd Eysteinssøn og Thorfinn Sigurdssøn2.
Han var den første af Jarlerne, der ikke i lige Linje nedstammede fra Torv-Einar,
thi paa fædrene Side var han en Skotlænding; og fra hans Tid kan man derfor
maaskee regne Begyndelsen til den hyppigere Indflytten af Skotter paa Øerne,
der siden bidrog til, i en betydelig Grad at fortrænge det norske Sprog, i det mind
ste i de højere Klasser, eller i alle Fald at stille det skotske sideordnet med dette,
saavel som overhoved at drage Øernes Interesse fra Moderlandet. Dog var endnu,
som man seer, paa Haralds Tid Orknøerne et fuldkommen norskt Landskab, der
stod i megen Forbindelse, ej alene med Norge, men ogsaa med Island. Der var
endog Tale om et Giftermaal mellem Haralds egen Datter af sidste Egteskab,
Langliv, og den mægtige Sæmund Jonssøn i Odde, Søn af Jon Loftssøn. Gifter
maalet var allerede aftalt, men gik overstyr, fordi Sæmund ikke vilde rejse til
Orknøerne, men holde Bryllup med hende hjemme paa Island, og Jarlen paa sin
Side ej vilde sende hende ugift over til Island3. Underhandlingerne herom bleve
sandsynligviis drevne gjennem Biskop Bjarne Kolbeinssøn, Sæmunds særdeles Ven,
der synes at have staaet i den nøjeste Forbindelse med flere af Islands Stormænd.
Saaledes var han en særdeles Ven af den ovenfor omtalte Høvding Ravn Svein
bjørnssøn, og sendte ham flere kostelige Gaver, hvoriblandt en Guldring med
Signetplade, hvor der var indgravet en Ravn4. Da Biskop Bjarnes Brodersøn,
Thorkell Rostung, omkring Aarene 1202 eller 1203 kom med et Kjøbmandsskib
Orkneyingasagas (neppe tredive Aar senere) Udsagn, at Sverre tog Hjaltland aldeles fra Harald, og at
Jarlene ej have haft det siden, Forliget paaberaabes i Hirdskraa Cap. 15, paa en Tid, da det er notorisk,
at Hjaltland laa umiddelbart under Norge.
1 Se ovenfor S. B. VI. S. 356; de islandske Annaler; den melrosiske Krønike ved 1206. s Orkneyinga
Saga S. 418.
3 Sturlunga Saga 111. 21. Denne Langliv blev rimeligviis Moder til den Jon Langlivssøn, som omtales
i Haakon Haakonssøns Saga, Cap. 317.
Ravns Saga. Dette er et af de første Exempler, man har paa Seglmerker i Norden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
