- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
427

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

427
1203 —4. KONG HAAKONS PLUDSELIGE SYGDOM OG DØD
er ovenfor viist, at det ikke engang udtrykkeligt nævnes, naar Sverres Opdrager,
Biskop Roe, døde, men at alene et Sagn paa Øerne selv henfører hans Død til
1190. Hans Eftermand, Svein, døde 12121 .
74. Kong Haakons ’pludselige Død.
Vi forlode Kong Haakon, da han, forsonet med Gejstligheden, fuldkommen
anerkjendt over hele Riget, elsket af alle sine Undersaatter og, i det mindste
tilsyneladende, forsonet med sin Stifmoder, begav sig til Bergen om Høsten 1203,
for at tilbringe Vintren der. Man skulde have haabet, at en ny Fredens, Rolig
hedens og Blomstringens Tidsalder nu vilde have opgaaet for Norge, thi alle Be
tingelser dertil syntes nu at være for Haanden: almindelig Fred, en elsket og dygtig
Konge, og en nidkjær Gejstlighed. Men det var anderledes bestemt. Norge skulde
endnu i en Menneskealder prøve Borgerkrigens Rædsler, og Kongen skulde i sin
fulde Ungdomskraft bortrykkes fra det Verk, han just nu var i Begreb med at
begynde. Og Ulykken kom, som det synes, først fra hans aller nærmeste Omgivel
ser. Det viste sig snart, at Forsoningen mellem ham og Dronningen ikke havde
stort at betyde, i det mindste fra Dronningens Side. Kongen viste hende den
største Venlighed, og lod endog holde eget Bord eller Hof for hende og hendes
Mænd, men hun kom kun sjelden til Kongens Bord, talte da kun lidet med ham,
og viste sig mørk og alvorlig. Sin Datter, Jomfru Christina, beholdt hun hos sig.
Fornemmelig var hun opbragt paa Peter Steyper og alle dem, der havde været
med at hente Christina i Oslo; derimod var hun desto venskabeligere mod Haakon
Galen, og tyede til ham i alt, hvad der laa hende paa Hjerte. De følgende Begiven
heder vække uvilkaarligt den Formodning, at der har været mange mørke Planer
afhandlede imellem dem, som Haakon Galen, om han end var for ridderlig til
at ville deeltage i dem, ja om han endog har fraraadt dem, dog i det mindste ikke
har aabenbaret, eller søgt at hindre saa ivrigt, som han burde, thi han var baade
overvættes ærgjerrig, og dertil nu ganske hildet i Fru Christinas, Dronningens
Systerdatters, Garn. Der fortælles vel om hende, at hun oftere søgte at faa gjort
det godt mellem Kongen og Enkedronningen, og bar forsonende Ord mellem dem,
men at dømme efter hvad der senere skede, seer det rigtignok snarere ud som om
hun derved alene vilde gjøre Kongen tryg.
Da Julen kom, lod Kong Haakon berede et stort og prægtigt Julegilde, hvortil
der indfandt sig en Mængde Gjester, Lendermænd, Sysselmænd, og andre haand
gangne Mænd. Juleaften, da Gjesterne vare skikkede til Sæde i Hallen, sendte
1 De islandske Annaler ved dette Aar, jvfr. Antiqvarisk Tidsskrift 1849—51, S. 154, 155.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free