- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
428

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

428 HAAKON SVERRESSØN
Kongen Bud til Dronningen og Jomfru Christina, og lod dem hilse, at de maatte
glæde ham med deres Nærværelse ved Festen, og tåge Sæde hos ham i Højsædet.
Men Dronningen svårede med den største Heftighed: «jeg kommer længe nok til
at mindes, hvorledes jeg sad i Højsædet om Juleaften med min Herre, Kong
Sverre; hils og sig Kong Haakon, at jeg ikke kommer i hans Højsæde denne Kveld».
Da Kongen fik dette Budskab, tog han sig det meget nær, at Dronningen ej vilde
modtage den Æresbeviisning, han havde tiltænkt hende, men sagde: «om Dron
ning Margrete end er for stolt til at ville sidde hos os, saa maa dog min Syster
Christina komme». Man meldte nu Dronningen, at Kongen var vred. «Tror han
da ikke,» svarede hun, «at jeg mindes, hvorledes han lod min Datter tåge fra mig
i Oslo, uden at han nu oven i Kjøbet skulde minde mig derom?» Datteren kjær
tegnede hende og søgte at bevæge hende med de Ord: «giv eder tilfreds, kjære
Moder, jeg vil jo gjerne blive hos eder!» — «Ja, saaledes skal det være, min Datter»,
var Moderens Svar; «du skal ikke komme i Uvenners Hænder, saa længe jeg er
saa nær; maaskee Gud endnu vil forunde os at komme ud af denne Tvang.» Imid
lertid føjede hun sig dog nu efter Kongens Begjæring, stod op, gik med sin Datter
ind i Hallen, og satte sig i Højsædet, til stor Glæde for Kongen og hans Gjester.
Anden Juledag, altsaa kun to Nætter derefter, begyndte Kongen at føle sig
noget upasselig. Han lod synge Messe for sig, gik siden med nogle faa Mænd ind
i sit Kammer og lod sig aarelade, spiste og dråk übetydeligt, og holdt sig rolig
derinde, til Højmessen var forbi i Christkirken; da gik han til Bords, men spiste
fremdeles kun saare lidet, holdt sig stille, vilde ikke have Lys nær ved sig, og
talte ikke meget. Tredie Juledag lod han synge Messe for sig i sit Sovekammer,
og gik siden til Bords. Dog befandt han sig da saa ilde, at han strax efter Bordet
gik ind i sit Kammer igjen, og lagde sig til Sengs. Natten efter blev han daar
ligere og daarligere, Sygdommen tog saa haardt paa ham, heder det, at han tabte
Besindelsen, og kun meget faa fik Tilladelse til at komme ind til ham. Femte Dag
Juul var hele hans Legeme ophovnet, og saaledes tiltog Sygdommen med hver
Dag, indtil han døde den Bde Dag Juul, eller Nytaarsdag 1204. Da var hele hans
Legeme ganske blaat og opsvulmet, saa at det næsten ikke havde menneskeligt
Udseende1. Alt tydede hen paa, at han maatte have faaet Gift, og det var naturligt,
at Mistanken nærmest faldt paa Dronning Margrete og hendes Omgivelser, der
rimeligviis allerede længe havde været betragtet med ugunstige Blikke formedelst
deres uvenlige Ferd mod den almindeligt afholdte Konge. Hans Død vakte dyb
1 Fomm. S. IX. 72—73. Haakon Sverressøns kortere Saga Cap. 1. Her staar der at Kongen under
Sygdommen lod sig bære op til Borgen, altsaa fra Kongsgaarden til Sverresborg, hvilket dog neppe er
sandsynligt, og heller ikke siges i den vidløftigere Bearbejdelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free