Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524 INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
Godwine Jarl og tillige fra det gamle danske Kongehuus i sig selv var en Hæder
og formedelst de mangehaande Forbindelser, hvori de nordiske Lande og Eng
land paa Knuts og Edward Confessors Tider endnu stode med hinanden, neppe
engang lod Ætten fra dens første Nedsættelse paa norsk Bund betragtes som staa
ende udenfor Nationaliteten. Inges Ophøjelse paa Tronen var altsaa en Hylding,
bragt Højbyrdigheden og Slægt-Aristokratiet, hvis Medlemmer af Birkebeinernes
Parti, som Gregorius Jonssøn, Jon af Austraat, o. fl. derfor især holdt sig til ham.
Og da han derhos selv ikke var synderlig krigersk, men yndede Fred og Rolighed,
er det heel rimeligt, at de af Birkebeinerne, hvis Herkomst var ringe, og som alene
ved Sverdet vare komne til Ære og Værdighed under Sverre, betragtedes af Inge
og hans Omgivelser med ugunstige Øjne, som raa, uopdragne Lykkeriddere, og
at de som oftest nøde en mindre end høflig Behandling. Navnlig maatte dette
være Tilfældet med Sverres og Haakon Sverressøns obskure Mødrenefrænder fra
Færøerne, hvis blotte Navne ej kunde andet end skurre i de højbyrdige Aristo
kraters Øren. Saa længe nu Haakon Jarl, Krigshøvdingen, levede, kunde alle
hine ved Inges Hof overseede og af Aristokraterne tilsideskuppede Krigsmænd og
Lykkeriddere finde deres Tilhold hos ham, der ikke selv var befunden højbyrdig
nok til at gaa foran sin yngre Broder ved Besættelsen af Tronen; og efter alt,
hvad man af flere Ytringer om «de gamle Birkebeiner» i hans Hird kan slutte,
tyede de ogsaa virkelig til ham, som derhos var klog nok til at bruge deres Hen
givenhed for den unge Haakon Haakonssøn som et Middel mere til at knytte dem
til sig, idet han saa godt som adopterede den unge Kongesøn, og behandlede ham
vel. Man kan derfor være temmelig sikker paa, at der ved Haakons Hof har gaaet
langt mere støjende og lystigt, men i Aristokraternes Øjne vildere og raaere til,
end blandt den stille, folkeskye Inges fornemme Hofmænd, naar man undtager
ved enkelte overordentlige Lejligheder, f. Ex. ved Systerens Bryllup hiin ulykke
lige Nat, da Baglerne overfaldt Nidaros. Men da Haakon Jarl var død, og hans
Hirdmænd havde maattet gaa Inge til Haande, bleve disses Kaar vistnok intet
mindre end misundelsesværdige. Thi da der nu kun blev een Hird, kunde Inge
umuligt tåge dem alle i sin Tjeneste, saa meget mindre som den nu herskende
Fred gjorde det unødvendigt at holde saa mange Folk; de fleste af dem bleve
da vistnok afskedigede, og fornemmelig de, der ved deres ringe Byrd, foregivne
Raahed eller andre Omstændigheder vare Inges Omgivelser mest forhadte; og
selv de faa, som bibeholdtes, have dog vist ved mange Lejligheder maattet døje
mange virkelige eller indbildte Krænkelser af de overmodige Stormænd. Derfor
kunde de alle, især de afskedigede, med Grund klage over, «at Überettigede havde
trængt sig ind i deres Sted, og levede i Herlighed og Glæde, medens de selv saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
