Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Viken,
\
holde Stand ncrrmest Kysten, og vedbleve at danne en egen Hovedafdelil
af Nationen endog efterat de forsvrigt aldeles vare sammensmeltede til d«
samme nationale Genhed som denne Men halvdunkle Erindringer o
hiin fjerne «roligere Tid vcekkes endnu ved det allerede ovenfor ncevn
Skiringssal, med Begravelsesstedet Skcrreid Nabostabet med R>
gerne eller Nygerne ved Rygjarbit, Ncrrhrden af den Vendelske Ss (Katt
gattet), og den Elv, der begrcrndftde Scatenauge"; vi ledes hen paa Tai
ken om de til Syden udvandrede Stirer, Ruger, Viniler, Eruler, og kuw
ikke andet end tcrnke os disse Udvandringer i Forbindelse med Raumerw
Fremtungen henimod Viken. Hermed stemmer det ogsaa godt, at vi all
rede hos lornandes i det 6te Aarhundrede finde hine Riger" omtalte’
ligesom man heller ikke nogensteds i Norge sporer en saadan Baklen «
Übestemthed i Inddelingen, som i Viken, hvis vestligste Teel, det sene
saakaldte Grsnafylke, der indbefattede det nuvcerende Bratsbergs Amt m
Numedal, ej synes at verre bleven regnet som et eget Fylke ferendhen id
12te eller 13de Aarhundrede^), medens tillige Forholdet mellem Vingu
mark, Ranrike og Alfheime ikke synes at have varet ganske paa det re«
iscrr da Benavnelsen Vingulmark senere gik ganske af Brug, og aflsstes
Borgesysstl og Oslo-Syssel". Og charakteristifk for en ostenfta indko«
mende Befolkning, hvis Hovedscede stedse var sstenfor Fjorden, waa det a
sees, at Kyst-Egnene vestenfor denne betegnedes med Navnene Vestfold <
Vestmare, medens noget tilsvarende Austfold og Austmare ikke findes °
Hvad der laa ostenfor Fjorden, behovede ej paa denne Maade
betegnes.
Forssge vi nu i Korthed at sammenfatte Hovedresultaterne af de ov»
for meddeelte Undersegelser om Maaden, paa hvilken Norge bebyggedes
Nordmcrndene, maa det blive saaledes: Fra Amd i Haalogaland, hvor l
’) Den ncermere Underssgelse af disse Folkestrsmningers Bslgesiag frem og >
bage i det sydlige Norge vil i det Fslgende, hvor Norges Oldhistorie behå
les, blive anstillet.
°) Ifolge Vngl. Saga Cap. 49 blev Halfdan Hvitbein, Oplandenes Konge,
graven paa Skaereid" i Skiringessal. Saavel Bk«oreid som Skiringes
minder om Paul Warnefrieds BcarinF» og seoeri, iscer da det ingenlunde
afgjort, om man ikke rettere burde skrive Bk<ereik>. Det er i sig selv
utaenkeligt, at Langobarderne eller Vinilerne allerfsrst kunne have sundet de
Vej til Vingulmark, og derfra videre til Skiringssal og Rygjarbit, hvorfra
med Slirer og Roger (Ruger) kunne have sat over Ssen til Jylland, og !
kcempet med Vendlerne (Vandalerne hos Paul Warnefried).
>) Nemlig K»um»nei«, k»^n»rioii.
’) Endnu i den «eldre Gulathingslov Cap. 315 omtales Grenerne (Indbygge
af Grenland), kun som Anhang til Vikverjerne eller Vikens Beboere.
’) Se is«r herom Langes Tidsskrift ste Aargang S. 1 10. fig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
