Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Thing
lfolge vore egne Oldskriftcr ogsaa en hojtidelig Fredlysning forbunden,
hvilken var saameget mere nodvendig, som man kom sammen bevcebnet.
Brud paa Thingfreden ansaaes derfor som en stor Forbrydelse. Paa Thin
get var der igjen en scrregen fredhellig Plads for de egentlige Dommere,
eller, som de idetmindste paa Hereds-Thingene fra de celdste Tider synes at
have vceret kaldte, Lagretten. Drres Plads var indhegnet af Skranker
eller Vebaand (»: virde Vaand), der som oftest kun var indrettede af simple
Hasselstcrnger; og den som vovede at forgribe sig paa eller bryde gjennem
disse Vebaand brtragtedes som en Helligdomsskjender og blev fredlos.
Lagretten udncevntes, som det synes, af Hersen; idetmindste har man Vid
nesbyrd om, at de tre Tylfter Dommere ved de tre Fylkers Thing i Gula
i Vegyndelsen af det 10de Aarhundrede udncevntes af de fornemste Herser
i Hordaland, Sogn og Fjoroefylke 2). Kongens og Trottnernes Indfly
delse ved Thinget var, som man lettelig vil ste, aldeles afhcengig af deres
stone eller mindre Magt og Indftydelse som Hovdinger for et sterre eller
mindre Folge ; retsligt begrundet i Samfunds-Institutionerne kunde den ikke
vcere. At der ved Thingene ide celdste Tider ej vel kunde finde nogen
Forhandlinger eller Debatter Sted paa den Maade, som de nu foregaa, laa
i de simple Forhold ; dtt Hele har vistnok indskrcrnket sig til et Forslag
eller et kort Foredrag fra en eller anden Hovding, og en simpel Antagelse
eller Forkastelse, enkelte Gange maaskee ledsaget af anbefalende eller misbil
ligende Ord. Bekreftelsen ved Vaabentag omtales ogsaa i vore gamle Love.
Sammenkaldelsen til Thing, som overhoved til alle almindclige Moder,
stede fra de ccldste Tider af, saaledes som den endnu skeer, ved Omsexdelse
af det saakaldte Bud (doS), der ester en vis bestemt Orden blev baaret
fra Gaard til Gaard saaledes at enhver Bonde kun havde at sorge for at
bringe det til sin Granne, der da paa samme Maade bragte det videre.
Til scrdvanlige Thing brugtes kun en almindrlig Stok eller Stikke, hvoraf
vort Budstikke (i Sverige Budkafle); til de overordentlige Thing, som
sammenkaldtes i Anledning af et begaaet Drab, brugtes en Orv eller Piil
(or), hvorfor stige Thing kaldtes Orvarthing.
11. Krigsforfatning.
De enkelte Hereders Foreninger til Fylker vare rj alene Foreninger
til fcelles Netssikkerbed eller til Forsvar mod indre Fiender, men ogsaa
Foreninger til Forsvar mod ydre Fiender. Man maa endog antage, at
Fylkesforbundet som Krigsforbund er celdre end som Fredsforbund, ligesom
den personlige Forening af de enkelte indvandrende Familier er crldre end
den territoriale. Om de crldste Vcrbningsforhold handle vel ingen af vore
i) Vargr i veum, som det hcd.
a) Egils Saga, Cap. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
