Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
Fridthjof.
at han vovede at gjsre sig Haab om Ingevjorgs Haand, og da han formeligt
anholdt derom, svarrde de ham reentud nej, fordi han ikke havde nogen fyr
stelig Titel. Fridthjof lovede til Gjengjeld, at han ikke herefter skulde yde
dem nogen Hjelp. Dette fik de snart at fsle, da den mcegtige Fylkeskonge
Ning truede dem med Krig, hvis de ej vilde betale ham Skat. Te
sendte gamle Hilding over til Fridthjof, for at overtale denne til at staa
dem bi. Fridthjof, der sad ved Tavlbord med sin Fostbroder Bjorn, gav
tilsyneladende ingen Agt paa Hilding eller hans Opfordringer, men svarede
kun i forblommede Ord, som na-rmest syntes at- angaa Tavlspillet. Bro
drene maatte drage i Striden uden Fridthjof, men lod for Sikkerheds Skyld
inden deres Bortrejse Ingebjorg indscrtte i Baldcrshage, hvor de troede at
Fridthjof ej vilde vove at eftcrstrcebe hende. Desuagtet bessgte Fridthjof
hende, saasnart Kongerne vare borte, og fornyede hver Dag sit Beseg med
hendes Samtykke, thi hun stjoenkede ham aldeles sin Kjwrligheo ; de tilsagde
hinanden übrodelig Troskab, og skiftede Ninge Han gav hende en herlig
Armring, som han ejede, og hun maatte love ham aldrig at stille sig ved
den, eller og kun at sende ham den tilbage. Helge og Halfdan traf Ring i
Soknesund ncerved Icrderen, men hans Overmagt var saa stor, at de lette
lig bekvemmede sig til at’give sig under ham, og love ham deres Syster
Ingebjorg med Tredjedelen af deres Besiddelser. Da Kongerne ved deres
Hjemkomst erfarede Fridthjofs Dnstighed, sendte de Hilding til ham og ft
relagde ham to Vilkaar, enten at forlaoe Landet, eller at drage til Orkn
serne og hente Skatten, som Angantyr ej havde betalt siden Beles Dod.
For gammelt Venskabs Skyld lovede Fridthjof dette, imod at Kongerne af
lagde Ed paa at lade hans Ejendomme urerte i hans Fravcerelse. Frid
thjof drog afsted paa sit ypperlige Skib Ellide med sine Fostbrodre Bjern
og Aasmund og 30 Mand. Men aldrig saasnart var han borte, ferend
Kongerne opbrcrndte hans Gaard, rovede hans Gods, og fik tyende Trold
kvinder til at paahexe ham Uvcjr i Solundarhavet Sagaen fortceller
vidtloftigt, hvor modigt Fridthjof og hans Mcend trodsede Uvejret, hvorle
des de kappedes om at kvcrde Viser til hinandens Opmuntring, og hvorledes
Fridthjof endelig fik Vugt med begge Troldkvinderne, der paa en Hval svom»
mede forud for Skibet og vrd sin Seid voldte det forferdelige Uvejr. I
samme OMik, heder det, faldt begge Troldkrinderne med brudt Ryg nrd af
den Seidhjall eller Forhejning, paa hvilken de sad. Til Seiden horte nem-
l) Det heder i een Bearbeidelse af Sagaen, at Ring var Konge paa Ringerike,
i en anden, at han herskede i Svithjod, dog heder det tillige i den samme
Bearbeidelse, som omtaler Ringerike, at Ring havde hjemme i Alfheime. (Se
Fornaldar Sogur Norfcrl. 11. S. 66, 84, 490).
’) Saaledes kaldtes Vesterhavet efter Solundar- eller Sulend-Derne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
