Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
Danavalde. Hardeknut.
J-
nok, at Sigurd erobrede det danske Rige, fcrldede dets Konge og egtede
hans Datter Han kan forsaavidt heri have Ret, som det virkelig ogsaa
af vore Oldskrifter lader til at Ragnars Sonner i deres Faders Levetid
med vcrbnet Haand undrrtvang de nuvcrrende danske Lande Det betegner
idetmindste ham og hans Mcrnd aldeles saalrdes, som vi ovenfor have skil
dret Sigurd Rings Mt og dens Tilhengere i som en Koloni af Erobrere,
der har sat sig ned paa gotisk Grund. Sigurds Ssn hed Knut, og kald
tes scrdvanligviis Hardeknut ester Hardesyssel i Jylland, fordi han der
havde vceret opfostret af en Underkonge, ved Navn Gorm, Ssn af den saa
kaldte .Fundne-Knut, om hvis Herkomst der fortaltes et merkelig! S»gn ’).
Om Hardeknut veed man forresten endnu mindre, end om Sigurd Orm i
Oje. Han skal ester en Beretning kun have raadet over Halland, Skaane
og Selund, medens det udtrykkeligt siges at han mistede Herredsmmet over
Viken; ester en anden Beretning skal han ikke engang have besiddet Halland,
*) Svenonis Aggonis hist. rer. Dan. i Una,tbeU Scriptores Rer. D. I. S. 48: Post
klec Bi^»r6us, tilius Regneri I.«tlllirnki, re^nun, inv»Bit v»c>iN, eommiBBN-
quo cum l«xe proelw, re^em intei-lecit et rexnum nbtinuit; qui dum
regno potiretur conquisito, regis interemti filiam toro sibi sociavit.
’) Se ovenfor S. 366.
’) Olaf den engelske, heder det, den samme, som af Sigurd Ring blev sat til
Underkonge i Jylland (se ovenfor S. 294), havde en Ssn ved Navn Grim
graae, der tog Kongedemmet efter ham; Grims Ssn og EftermandvarAudulf
den sterke, der var Skattekonge i Jylland paa Ragnars Tid; Audulfs Ssn var
G o r m, med Tilnavnet den heimske (3 : eenfoldige). Nogle af denne Gorms Tralle
kom engang tilbage fra Holsten, hvor de havde kjsbt Vim, gjennem Skoven
Morkved, og fandt her et spcedt Drenge-Barn, indsvsbt i en Liindug der var
sammenknyttet foran paa dets Bryst, og hvori tre Guldringe vare fcrstede;
udenom Liindugen var en Silkedug. De bragte Drengen til Gorm, der kaldte
ham Knut ester den Knude, hvori Liindugen var knyttet, og antog ham som
sin egen Ssn, da han selv var ssnmlss. Knut blev hans Eftermand, og kald-
tes deels Fundne-Knut, deels Tralle-Knut; han. opdagede siden, at hans Fa-
der var en vis Arnfinn Jarl i Holsten. Han levede ikke lange, men efterlod
Riget til sin Son, der hed Gorm efter hans Fosterfader. Gorm var en stor
Ven af Ragnars Ssnner, og opfostrede Sigurd Orm i Vjes Ssn, hvilken han
kaldte Knut efter sin Fader. Denne Knut blev siden kaldet Hardeknut, fordi
han opfostredes i Hardesyssel i Jylland. Man seer heraf at disse Underkon-
gers Rige var i den nordre Dccl af Jylland. (01. Tr. S. Cav. 62. Om
Ragnars Ssnner Cap. 13). Ifslge Sven Aagessn (Cap, 2) var Hardeknut
den fsrste, der hed Knut", og stal have faaet dette Navn, fordi Faderen,
forinden han var fsd, bad hans Moder, da hun spurgte. ham hvad deres til-
kommende Barn skulde hede, at tcenke paa sit sammenknyttede Belte. Baade
Saro og Sven Aagessn ere enige med vore Sagaer i at Hardeknut var mindre-
aarig, da hans Fader dsde, men de n«vne som hans Formynder en sjællandsk
Bonde, ved Navn Ennignup; Saxo soetter desuden den ssnderjydste Konge Erik
den unge md mellem Sigurd og Knut som dennes Fader. — Det synes forresten
som om Gorm den heimfie ogsaa har varet kaldet Harde-Gorm, og hans Fa-
der Tralleknut Sven", se Afh. i Langes Tidsjkr. 4de B. S. 175.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
