Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
Gudrsd Vejdekonge.
Oprorere udleverede, der havde taget deres Tilflugt til ham, men, som det
lader forgjeves. Kejseren begav sig tilbage til Koln, og man horer intet
til Gudred forend i Aaret 808, da han begyndte aabenbar Krig ’ ). Han
sejlede over til Abotriternes Land, hvor han, efter et kort Ophold ved Ky
sten, angreb og indtog flere Borge, fordrev Trasiko, fangede ved List en an
den Fyrste, ved Navn Godelaib, lod ham hcenge, og gjorde sig to Tre
diedele af Abotriternes Land skatskyldigt. Dog mistede han paa dette Tog
mange af sine bedste og tappreste Mcend, hvoriblandt hans Broderssn Ragn
vald, der faldt ved Bestorimlsen af en Borg. Han vendte derpaa tilbage til sit
Rige, dog odelagde han fsrst Abotriternes blomstrende Handelsplads Rerik lncer
ved Wismar), og fsrte dens Kjobmcrnd med sig paa sin Flaade til Slrsvig, hvor
de rimeligviis bleve tvungne til at nedscrtte sig. I Slesvig opholdt han sig nogle
Dage, for at paaskynde Begyndelsen af en Befcestningsvold paa Grcendsen mod
Saxerne, der skulde naa fra Ostersaltet til Vesterhavet langs Ejderen, og kun
have en eneste Port, gjennem hvilken Vogne og Ryttere kunde komme ud og
md. Denne Vold er Begyndelsen til det senere saa beromte Danevirke. Da
han havde fordeelt Arbejdet mellem sine Befalingsmcrnd, drog han hjem
igjen. Kejseren havde imidlertid sendt sin Ssn Karl med en sterk Herr af
Franker og Sårer, for at modscrtte sig Gudred. Karl gik over El
ben, men hans Bedrifter indskrcenkede sig kun til et Herjetog mod Liner og
Smeldinger, slaviske Folk i det nuværende Lauenburgske, der havde gjort
Opstand mod Krjseren og underkastet sig Gudrod. Dette viser, at dennes
Anseelse og Magt maa have vcrret betydelig i det Nordalbingiste. Et an
det slavisk Folk, der ogsaa havde gjort fcrlles Sag med ham, var Wiltserne
(i den sstlige Dccl af det nuvcerende Meklenburgske), der paa Grund af
gammelt Fiendskab med Abotritrrne siuttede sig til ham paa hans Tog, og
ved hans Bortgang ligeledes droge hjem med det Bytte, de havde erhvervet.
Ligesom Gudrod ssgte at forsvare sin Sydgrcrndse ved en Vold, saaledes lod
ogsaa Kejseren opfsre to Borge ved Elben, den ene til Vcern mod Slaverne, den
anden mod Nordmcrndene. Denne sioste, kaldet Hochburg^), antages at
vcere den fsrste Begyndelse til Hamburg, skjsnt dette af et Par yngre For
fattere omtales allerede ved 804 ’).
Efter Hjemkomsten sendte Gudrsd et Gesandtskab til Kejseren for at
sige, at han alene havde gjort Toget mod Abotriterne for at hevne For-
!) St. Amands Annaler, Pertz. I. p. 74. Einhards Annaler, Pertz. I. p. 195.
Enhard af Fulda, Pertz. I. 354. Chron. Moissiac. Pertz. 11, 258.
°) Navnet strives urigtigt hos flere frankiske Annalister Hochbuochi", den rette
Form forekommer hos Lambert af Aschaffenburg.
2) sllxo (Pertz. VIII. 565), Helmold (Leibniz 11. 510).
Munch. Det norste Folks Historie. /. <^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
