Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Vikingetog. »
dem i sine egne Kvad og Fortellinger. Og virkelig begynder ogsaa Navnet
Lodbrok fsrst fra denne Tid af at vise sig hos de nordmanniske Chro
nister. Det er saaledes at antage, at disses Vjsrn lernside er laant
fra den nordiske Sagnkreds om Lodbrok og hans Ssnner Men
forsaavidt de yngre Lodbroksssnner virkelig vare Hovedanfsrerne paa
Toget til Italien, er det ikke usandsynligt, at en af dem kan have hedt
Bjyrn, paa Grund af den almindelige Skik, at opkalde Forfcrdre^).
En samtidig Chronist ncevner desuden en Lerno Mrtmgnnuz, der i Aa
ret 855 stjlede op ad Seinen med en stor Flaade, forenede sig med nogle
andre, tidligere ankomne Vikinger, anfsrte af en Sigtrygg, og strejfede med
dem heelt op til Perche i Champagne. Karl den skåldede siog ham, heder
det, i et stort Slag, og Sigtrygg forlod ogsaa i det fslgende Aar Seinen,
men Vjsrn byggede sig en Borg paa en O i Seinen (rimeligviis har han
kastet sig md i Borgen ved Oissel) hvor Karl forgjcrvrs belejrede ham.
Ved et Forlig i Verbene skal han have traadt i Karls Tjeneste (858), dog
henfsres hiin Belejring af hans Borg til 859. Underkastelsrn har ftaledrs
neppe vceret oprigtig. T>en nysncevnte Sigtrygg hadde allerede i 852 tillige
med Gudrsd vceret oppe i Seinen, og overvintret der til 853. Ta var det
at Gudrso modtog et Stykke Land til Forlening ; Sigtrygg drog til Loiren,
hvor han var med at herje Nantes (853), men blev saaret. Siden vendte
han tilbage til Seinen, satte sig fast ved Pitres, og forenede sig endelig med
Bjsrn 3).
Ved Angrcbet paa Paris i Aaret 845 var ifslge samtidige Beretninger
en vis Ragnar Nordmcrndenes Anfsrer. Han plyndrede Byen og Klo
steret St. Germain, og lod sig forst mod en Betaling af 7000 Pund Sslv
bevcege til at drage bort. Men hans Folk stulle, som det berettes, paa Hjem
vejen vcere blevne slagne med Blindhed og Afsindighed, saa at en Mcrngde
l) Det nys omtalte Sted i Nornagests Saga viser, at Bjern lernside har vceret
anseet i Norden som Hovedmanden ved Toget til Visiisborg og Luna.
°) Det er endog sandsynligt, at han kan have fert Tilnavnet lernside", da endog-
saa Tilnavne oftere gjentages. Men han var naturligvus ikke, som de nord-
manniske Forfattere sige, Son af den danske Konge. Hvad forresten Toget til
Luna angaar, da have nogle troet at Luna er bleven forverlet med Pisa, der
ifslge den paalidelige Prudentius i Aaret 860 virkelig blev herjet. Men Sag-
net knytter sig saa bestemt til Luna, det ncevnes endog i den islandske Abbed
Nikolas’s Rejseberetning (Werlauffs s^mliol» »6 FeoFr. me6. «evi) og Pru-
dentius siger selv at Pisa og andre Stader bleve herjede".
«) cbron. ronl3nell. hos Pertz. 11. 230. Sigtrygg kaldes ycr Sidroc. Det er
ikke usandsynligt, at han af senere nordiske Historikere har vceret forvexlet med
en Sigfrid, der senere ncevnes i Forbindelse med Godfrid, og baade Sidroc og
og Sigfrid med Sigurd Orm i Vje. Sidroc er maaskee den samme som
den Sigtrygg, der i 852 kom til Irland og erhvervede Waterford.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
