- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
789

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

789
Ingemund dm gamle.
/
var da ncesten blind, men sagde dog! sadl min Hest, jeg vil ride derned".
Han fik en Gaardsdreng til at lede Hesten, og kom saaledcs ned til Aaen,
hvor hans Senner bleve ham var. Der kommer vor Fader", sagde Thor
stein, «lad os skynde os bort, thi jeg er cengstelig over hans Komme"; han
bad ogsaa lakul hore op. Ingemund red ned til Aaen, og sagde: gak fra
Aaen, Rolleif tcrnk paa hvad der passer sig for dig. Men Nolleif kastede
strax et Spyd mod ham, som traf ham midt paa Livet og gjennemborede
ham. Da han fik Stikket, vendte han tilbage til Aabakken, og befalede
Drengen selge ham hjem, uden at hans Ssnner merkede det. De kom hjem
seent paa Aftenen. Da Ingemund skulde slåa as Hesten, sagde han: jeg
er stiv nu, thi vi gamle blive daarlige paa Foden". Da merkede Drengen,
at det tod i Saaret, og at et Spyd stod tversigjennem ham. Ingemund
sagde: du har lcenge vcrret mig tro, skynd dig nu hen og siig til Rolleif,
fsr Morgenen kommer, hvad der er steet, og giv ham det Naad at fare
bort for Dag, thi jeg veed at mine Ssnner ville soge Hevn over ham for
min Dod, men hans Dod er ingen Hevn for mig; heller bor jeg, saa lam
ge jeg kan, soge at frelse den, jeg engang har taget mig as". Derpaa bred
han Spydet af Skaftet, gik md ved Drengens Hjelp, satte sig i sit Hsj
sade, og forbod at tamde Lys, fsrend hans Sonner kom hjem. Drengen
kom ned til Aaen og saa Rolleif staa der med en Mcrngde Lax, som han
havde fanget. Det er en Sandhed", sagde Drengen, at du dog er den
stsrste Mandhund ! du har gjort hvad der aldrig kan oprettes, drcrbt Inge
mund Bonde; han bad mig sige dig, at du skulde ikke oppebie Morgenen
hjemme, da hans Sonncr nok ellers vilde krcrve Faderhevn af dig! dette
har jeg gjort mere fordi han bad derom, end fordi jeg jo helst snskede at
se dig under Bredrenes Ore". Rolleif sagde i jeg tror hvad du siger,
men aldrig skulde du verre kommen uskadt bort herfra, hvis du ej havde
sagt mig denne Tidende!" Om Kvelden kom Ingemunds Sonner hjem,
samtalende om hvilket Skarn Rolleif var. Endnu vide vi ikke saa noje,
hvad ondt vi have lidt af ham", sagde Thorstein, jeg er meget urolig over
vor Fadrrs Fcrrd". Da de kom ind, gik Thorstein hen i Enden af Skaa
len, tog ned med Haandcn, og spurgte hvorfor det var vaadt. Huusfrurn
sagde, at det vel havde dryppet af Ingemund Bondes Klcrder. Nej, dette
er glat som om det var Blod", sagde Thorstein, tcrnd Lys i Hast". Det
stede: og der sad Ingemund dsd i sit Hejscede, med Spydet igjennem sig.
lakul sagde: det er ilde at en saa gjcrv Mand stal verre falden for et
saa ondt Menneskes Haand; lad os strax fare hen og drcrbe ham". Thor
stein sagde! du kjender lidet til vor Faders Godmodighed, dersom du tror
at han ikke har ssgt at redde ham, men hvor er den Dreng, der fulgte
ham; jeg seer ham ikke, og tror jeg derfor at vi nu ikke kunne vente at
treffe Rollrif hjemme, men maa snarere soge at faa fat paa ham ved Klog-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0817.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free