- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
41

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Giennhild Kongemoder og Olaf Paa. 41

bage til Norge, hvor Kongen og især Giennhild modtog ham med aabne
Arme, og viste ham, efter hvad der siges, saa stor Hæder, som ingen uden-
landst Mand hidtil havde nydt af dem. Men rigtignok skjenkede Olaf dem
ogsaa mange sjældne Klenodier, han havde haft med fra Irland·. Om Ju-
len forærede Kongen ham en Skarlagensklccdning; da Vaaren kom, og han
vilde reise hjem, htrede Kongen vel sitOnske om at han vilde forblive hos
ham, men da Olaf desuagtet foretrak at komme hjem, gav han ham til
Nejsen en stor og god Knarr (Handelsskib) fuldt ladet med Dommer Der
nævnes intet om, at Gunnhild tog nogen om Afsied med ham; men paa
denne Tid var vcl ogsaa Nut selv hos hende, thi Olafs og Nuts Besøg
ved Haralds Hof maa omtrent have været samtidige 1). Om Gunnhilds
Sandselighed og mislige Færd i denne Henseende maa der endnu have væ-
ret flere Beretninger, eftersin der lige til de nyeste Tider har vedligeholdt
sig Sagn derom paa Jsland 2).

En anden anseet Jslacnding Thorgils Thordssvus, Historie vidner
deels om Kongens naturlige Godmodighed og Eenlighed deels ogsaa om
de·n Magt, hans Moder udøvede over ham. Thorgils var en Sonnesvn af
hiin Haastein, Alle Jarls Son, der tilligemed et Par andre Gaulværinger
nedsatte sig paa Shdvestkanten afIsland i Landnamstidens sildigere Periode.
Disse Gaulværinger havde, som man ser, ikke i den Grad afstaaret deres
Forbindelser med Morge, som de fleste øvrige Nybhggere paa Jsland, thi
Luft Ormsson paa Gaulverjabo plejede, efter hvad der allerede ovensor er
berettet, hvert tredie Aar at drage til Norge og blote ved Hovet paa Gaule
i sin i Norge fredlose Morbroder Floses Navn 3). Haastein, der boede paa
Tradarholt i Floen, dode som en mægtig og anseet Mand; hans Søn
Alle, der var opkaldt efter Fat-faderen, blev døde-ligt saaret i en Kamp, da
hans ældste Søn Thord kun var 9 Aar gammel. Thord arvede hans
Besiddeler og Magt- paa Island5 hans anden Søn Olve drog ud paa
Vitingetog og nedsatte sig endelig under Eril Blodoxes Negjering i Sogn,
«hvor han dode. Af den Maade, hvorpaa hans Efendomine i Sogn om-

1) Laxdolasaga Cap. 20—22— Rut maa være kommen til Haralds Hird 963,
og have forladt den 965, hvis man ellers kan stole paa Tidsangivelsernes Nøi-
agtighed, thi det sandsynligste er vistnok, at han allerede rejste 964. Olaf skal
have opholdt sig een Vinter hos Harald, den næste hos Myrkjartan, og den
tredie hos Harald, hvorpaa han drog hjem. Men at han skulde have opholdt
sig saa længe paa Jrland, er heel Usandsynligt, især da den hele Beretning
om hans Foerd der har noget ceventyrligt ved sig. Rimeligviis er han vendt
tilbage til Norge samme Aar, og har i det hele taget kun været to Vintre
borte, eller fra 963 til 965.

2) Tøi-sæt hist. Nul-v. ll. p. 27l.
P) Se ovf. 1ste B. S. 541.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free