Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Haakon Jarl·
Olaf Kvaran Hun havde været gift med en Jarl, som herskede over
denne Deel af Landet. En Mand i hendes Rige, ved Navn Alfvine, en stor
Kæmpe og Holmgangsmand, havde bejlet til hende, men hun havde svaret,
at hun selv vilde vælge sig en Mand, derfor var dette Thing stevnet. Alle
Hovdinger og mægtige Mænd i Niget vare tilstede, blandt dem Alfvine,
prlrgtigt klædt. Olaf havde kun sineNejseklæder og ovenpaa dem en lodden
Kappe med eii.Hætte, hvilken han havde draget ned over Ojnene: han stod af-
sides med sine Mænd Gyda gik omkring og betragtede Enhver-, der saa
noget mandig ud. Hun kom ogsaa til Olaf, betragtede ham paa alle Kan-
ter, løftede Hætten, saa ham i Ansigtet, og spurgte hvo han var. Han
sagde at han hed Ole, og var en Udlænding. ,,Vil du have mig«, sagde
hun, ,,saa vælger jeg dig til Mand«. Hun var ung og smuk, og Olaf
sagde ikke nej. Saaledes sluttedes Fæstemaalet. Men Alfvine blev
heel vred, og æskede Olaf til Holmgang Det afgjordes, at hver af dem
skulde møde selv tolvte. Olaf gav dem, der skulde følge ham, store Ører
og bød dem bære sig ad som han. Da de mødtes, vilde Alfvine hugge til Olaf
med Sverdet, men Olaf slog det af Haanden paa ham med Øren, gav ham
derpaa et Slag, saa han faldt i Svime, og bandt ham godt. Det samme
gjorde hans Mænd ved deres Modstandere, og de bleve alle bragte bundne til
Olafs Herberge Her slap Olaf ham og hans Mænd løs paa den-Be-
tingelse, at han aldrig skulde komme tilbage til England; hans Efendomme
tilfaldt Olaf, som tog dem i Besiddelse. Derpaa egtede han Gyda, og op-
holdt sig en Tidlang i England, stundom ogsaa i Irland1).
Vi have her fuldstændigt meddeelt den gamle Beretning out Olaf, saa-
dan som den findes i de fleste Kongesagaer, fordi dens Ælde og Visheden
om at vore Forfirdre troede derpaa som om den var hævet over enhver
Tvivl, giver den en Ærvæedighed, som den i sig selv ikke fortjener. Alle-
rede ved første Øiekast ser man nemlig, at den indeholder en Mængde
Usandsvnligheder og bærer de kjendeligste Spor af senere Tilsætninger;
og dette bliver endnu mere iøinefaldende, naar man underkaster den en
nærmere Granskning Olaf, den første blandt Norges Konger, der ret
med Iver og Kraft forkyndte Christendommen, betragtedes, efter at denne havde
rodfæstet sig, næsten som en Helgen; det var ikke langt fra, at man satte
ham ved Siden af Olaf den hellige, og senere Slægters fromme Iver har
udsmykket hans Liv ikke mindre end StOlafs med en Mængde Legender, der
indflettedes ihans Historie, og hvis Modsigelser mod de oprindelige Efterretninger
og Tidsregningen Chronologer og Sagaskrivere siden søgte at udjevne som de
bedst kunde, uden at det dog ret lykkedes dem. Hvor nøie man her har
l) Olaf Tryggvessons Sager, Cap. 46, 47, 57—59, 70—80.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
