- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
264

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

O
264 Haakon Jarl.

dette kun var en List, hvorved han vilde skuffe dem. De droge derfor vi-
dere til Nimul, hvor de gjennemsogte hvert Huus, og ledte efter Jarlen
baade ude og inde, som Thora havde spaaet, men uden at sinde ham.
Olas lod nu alle de tilstedeværende kalde sammen, og holdt et Huusthing
ude paa Gaarden, hvor han steg op paa den store Steen lige ved det Sted
hvor Iarlen laa skjult, og forkyndte med hoj Most, at han vilde give den
en stor Belønning soin tog Haakon Iarl af Dage. Derpaa forlod han
Gaarden med den hele Skare, og drog ud tilLade, hvor han for det forste
slog sig til No.

Iarlen og Kark hørte i deres Skjulested tydeligt, hvad Olaf forkyndte
fra Stenen. Ved det Las, de havde hos sig, saa Iarlen Kark tydeligt
stifte Farve-, og spurgte ham: »hvi er du stundom saa bleg, og stundom saa
sort som Iord«·’ Er det ikke saa, at du vil soige mig ?« ,,Nej« svarede
Kark. ,,—Vi vare begge sodde i een og«sannne Nat«, sagde Jarlen, «og der
bliver heller ikke langt mellem vor Dod«· Da Natten nærmede sig, spiste
de sammen, og drak begge af eet Kar. Jarlen sogte at holde sig vaagen,
da han ikke havde ret Tillid til Kakk. Denne sov en Stund og lod ilde
i Sovne Da vækkede Iarlen ham, og spurgte hvad han dromte. ,,·Jeg
drointe«, svarede Kark, ,,at vi vare begge paa eet Skib, og at jeg skulde
styre«. ,,Dette betyder vel«, sagde Iarlen, »at du raader baade for dit og
og mit Liv; vær mig derfor tro, som det sømmer sig, saa skal jeg lønne
dig godt naar bedre Dage komme«. Atter sovnede Kark og bar sig ilde;
paa Jarlens Spørgsmaal, hvad han dromte, svarede handa han vaagnede:
»det forekom mig at ·jeg var paa Lade, og at Olas Tryggvesson lagde Et
Guldsmykke om min Hals-C »Det betyder«, sagde Iarlen, at Olaf Trygg-
vesson vil lade lægge en rod Ring om din Hals 1), hvis du kommer til
ham: vogt dig altsaa for ham, og vær mig tro, da skal du nyde godt af
mig, som for-A Det var let at stjoune, hvilke Tanker der nu foregiki
Trirlleus Sind. De vaagede begge, siges der, som om de indbyrdes
passede paa hinanden. Men ud paa Natten, mod Morgenen, otservceldedes
Jarlen af Modigved og faldt i Sovn Hans Søvn var urolig. Han
skreg hojt, og skod snart Nakken, snart Hirleiie under sig, som om han vil-
de staa op. Da blev Kark forfærdet, greb en stor og hvas Kniv, som
hang ved hans Velte, stodte den i Iarlens Strube, og skar den ud. Dette
blev Haakon Iarls Gudeligt 2). At det ej alene var Rædsel men ogsaa

1) Hermed sigtes naturligviis til at Olaf skulde vilde lade Kark henrette-. Olaf
Tr. Saga tilfojer ogsaa, at Kark skulde have dromt om atOlaf skjenkede ham
en Hest, hvilket Haakon udtydede saaledes, athan vilde lade ham hænge. Dette
udelades dog af Siiorrez Odd Munk nævner alene om Hesten, ej om
Ringen.

·«) Snavs-der, fortælles den hele Begivenhed, lige fra Haakons første Uenighed med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free