- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
272

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

272 Haakon Farl-

Mange saadanne Haltubristne, tilbagekomne fra Vitingetog i Vesten, fandtes
vist allerede ved det 9de Aarhundredes Qeghndelse i Morge.

Den nærmere Verorelse, hvori Nvt«dinændene kem med det frankiske
Rige ved Ovrettelsen af det nordumnniske Kougedvmme —i Sonderjhllaud,
maatte ogsaa være Christendommens Fremgang i Morge gunstig, thi mellem
Heidabh og .lkaupaugen i Skiringssah saavelsom senere med Tunsberg, var der
vistnok, som vi have seet, et livligtSamkvem !). Men ikke nok hermed: det
nordmanniske Rige i Senderjhlland blev selv Hovedscedet for den forste
Christendom i Norden Harald, Simderjyllands Konge, der i Aaret 813
som det ndtrykkeligt heder, undertvang Vestfold, antog selv, fordreven fra sit
Rige, Christendommen i Aaret 82lj, og Under hans Frænde og Modstan-
der Erik, Gudrod Veidekonges Son og Halfdan svartes ældre Broder,
fremstod Nordens Apostel Ansgar fra Corveh, Erkestiftet i Hamburg opret-
tedes (8:34) med stadigt Hensyn til Nordens Omvendelse, og saa fieudsk
Erik endog i Forstniugen var Christendommen, lykkedes det dog tilsidst Ans-
gar at vinde hans Venskab og bevæge ham til at tilstede Opforelsen af
Kirken i Slesvig ·—’). Christendommen havde saaledes allerede paa en Viis
fundet Beskottelse hos Anglinge-Ætten, og under disse Omstændigheder
bliver det saare begribeligt, hvorledes Harald Haarfagre kunde komme til
at lægge de rensede lmlvcbristelige Begreber for Dagen, som vi allerede
ovenfer have omtalt 3). Hans Svigerfader, Kong Erik den yngre, var li-
geledes Christendommen gunstig.

Men Ansgars Virksomhed indskrænkede sig ikke til Svaderjyllans ateniu
Ogsaa i det dengang med Sonderjhlland noje forbundne Svithjod søgte han
at vinde Tilhængere for Christendommen« og da det udtrykke-lig nævnes om
at han soretog sin forste Aejse til Sverige, fordi et Sendebud herfra ;
i flere Lauismernds Navn hos Kejser Ludvig den fromme havde udbedt sig
christne Lærere, er det tydeligt nok at Christendommen der allerede for hans
Ankomst var kjendt og ondet af flere. End mere maa dette have været
Tilfældet i Viken Ansgar, ledlaget af sin forrige Klosterbroder Witmar, kom
omkring 830 til Birk eller Sigtuna, fandt her en velvillig Modtagelse
hos lKong Vjorn vaa ««L)auge,»og vandt flere Proselyter, hvoriblandt
vadiugen Helgen-, der paa egen Bekostning opbyggede en Kirke 4). Ans-
gar opholdt sig i Svithjod halvandet Aar, og ikke længe efter hans Tilba-
gerejse udnævntes endog en Vist-op, Gautbert, for Svithjod (837). Vel

«) Se vvf. 1ste B. S. 381.

2) Se alt dette 1ste B. S. 39l——396.

3) Se ovf. 1ste B. S. 462, 463, 606.

4) erbrrts Vil-i Ansxxarii Cap. 9, 10. jofr. Mag. Udam.s l. 17.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free